De danske lønninger stiger mere end priserne på varer. Det betyder, at danskerne har flere penge mellem hænderne.
Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal over forbrugerpriserne i september 2019. Tallene viser, at priserne på varer stiger mindre end danskernes løn. Det betyder, at danskerne har flere penge mellem hænderne.
Det er særligt priserne på tøj, der har svært ved at følge med lønstigningerne i Danmark og forbrugerprisernes generelle stigning. Samlet set steg forbrugerpriserne 0,5 procent i september 2019 sammenlignet med måneden før. Over den sidste måned er priserne på tøj dog faldet med 0,2 procent.
Arbejdernes Landsbank har overfor Finans udtalt, at udviklingen af forbrugerpriserne for en typisk dansk børnefamilie betyder, at varerne er blevet 2100 kroner dyrere på blot ét år. Men havde inflationen været på omkring to procent som normalt, så ville priserne været steget med 8700 kroner. Økonom Anders Christian Overvad var Arbejdernes Landsbank peger dog på, at priserne vil stige en anelse i fremtiden.
Hos Danske Bank mener cheføkonom Lars Olsen, at den lave inflation er et udtryk for, at den danske økonomi holder sig på sporet. Han siger til Finans:
”Den lave inflation er ikke et problem i sig selv, og det er vel de færreste, der står ved kassen i supermarkedet og ærgrer sig over, at det ikke blev 20 kroner dyrere. Men inflationen har underliggende været lavere end målsætningen de sidste ti år. Det betyder, at vi kunne have haft en økonomi med mere fart på, flere job og bedre indkomster uden at sætte stabiliteten over styr.”