Selv om det samlede detailsalg steg med 0,3 procent fra juli til august, så er salget af tøj gået tilbage.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede detailsalg fra juli til august 2019 steg med 0,3 procent i forhold til måneden før.

Det er dog primært salget af fødevarer og andre dagligvarer, der får salget til stige. Salget inden for kategorien beklædning og sko falder nemlig med 1,1 procent. Måneden før oplevede tøjsalget et endnu større fald på 2,7 procent. (link)

I en kommentar til Finans peger Louise Aggerstrøm, der er privatøkonom hos Danske Bank, på, at det svingende tøjsalg vidner om, at der fortsat er store udfordringer for branchen, som blandt andet presses af internationale onlinebutikker.

Det er dog værd at nævne, at tallene fra Danmarks Statistik ikke indeholder alle de køb, som forbrugerne foretager på udenlandske webshops.

Til trods for det svigende salg af beklædning og sko, så er det samlede detailsalg alligevel steget en anelse i 2019, hvis man sammenligner med sidste år.

Onlineshopping fordoblet på fire år

Salget i kategorien beklædning, sko, lædervarer, ure og babyudstyr via internettet lå i andet kvartal i 2015 på 631 mio. kroner. I andet kvartal i 2019 var salget steget med over 100 procent til 1,2 mia. kroner.

Salget fra danske butikker var i samme periode steget med 87 procent, mens salget fra udenlandske butikker var steget med 110 procent.