2019 var ikke modebranchens år, og flere virksomheder har oplevet nedgang. Men hvem oplevede det største fald på bundlinjen? Få et smugkig her.

Igen i år foretager branchebladet TØJ – Fashion & Business Trends en regnskabsanalyse af modebranchens producenter og agenter. Den komplette analyse er med i TØJ – Fashion & Business Trends nr. 4 2020, der udkommer den 30. november 2020.

Men allerede nu kan du få et lille indblik i, hvilke virksomheder der har oplevet den største tilbagegang i regnskabsåret 2019-2019/20. Vi kalder dem ‘årets maveplaskere’. Vi tager ikke stilling til, om resultatet er positivt eller negativt – vi belyser blot, hvem der har oplevet det største fald.

På listen findes blandt andre IC Group A/S, der er gået fra et resultat på over 1 mia. kroner til et minus på bundlinjen.

Også modevirksomheden Noa Noa A/S er på listen over årets maveplaskere, da de ligeledes er gået fra et millionoverskud til minus i årets resultat.

Overraskende er det også, at Bestseller en af årets maveplaskere. Covid-19 fik modevirksomheden ud i noget af en modvind i foråret 2020, som gjorde, at koncernen tabte en masse penge. Bestseller har tabt over 1 mia. kroner i årets resultat i 2019/20-regnskabet, og befinder sig derfor også på listen over årets maveplaskere.

Vil du se, hvor på listen de ovenstående virksomheder befinder sig, samt hvem der ellers er at finde på listen med årets maveplaskere? Den fulde regnskabsanalyse er med i TØJ nr. 4 2020, der udkommer den 30. november 2020 og sendes til alle abonnenter. Desuden kan alle abonnenter også altid følge med online – live, hver dag.

Er du ikke abonnent, kan du læse mere om et abonnement på TØJ her.