Danskernes garderober skal på skrump og holde længere, hvis man for alvor skal mindske klima- og miljøbelastningen fra den globale tekstilbranche. Det slår tænketanken Concito fast i en ny rapport, der også påpeger, at mange aktører spiller en rolle i at reducere klimaaftrykket fra tøj.
I rapporten om Fremme af et klimarigtigt tøjforbrug påpeger Danmarks grønne tænketank, Concito, at mængden af nyt tøj, der kommer på markedet, samt den måde og hastighed hvorpå vi bruger og skiller os af med vores tøj, har større betydning for det samlede klimaaftryk fra tøj-og tekstilindustrien end fx valget af tekstilmaterialer og øget genanvendelse af tekstiler.
”I dag er der stigende fokus på at skifte nogle materialer ud med andre, der har et mindre klimaftryk per kilo tøj. Men det, der i høj grad betyder noget for det samlede klimaaftryk er, hvor kort tid vi bruger vores tøj, og hvor ofte vi køber nyt. Det skal der langt mere fokus på”, siger seniorkonsulent Charlotte Louise Jensen fra Concito.
Produktion af tekstiler og beklædning har både et stort klimaaftryk samt et stort ressource- og arealforbrug. Ifølge Concitos opgørelse af Danmarks globale forbrugsudledninger står tekstilforbruget for en samlet årlig udledning på godt 2 mio. ton CO2e, svarende til 400 kg CO2e per dansker årligt. Cirka 310 kg af denne udledning er fra beklædning.
Charlotte Louise Jensen påpeger, at mange aktører spiller en rolle i at reducere det store klimaaftryk fra tøj og tekstiler – politikere, myndigheder, branchen og forbrugerne. Rapporten indeholder en række anbefalinger til, hvordan de forskellige aktører kan reducere klimabelastningen fra tøj og tekstiler.
Myndighederne skal gøre klimarigtigt tøjforbrug muligt
Forskellige materialer har forskellige klima-og miljøpåvirkninger, og nogle materialer kan fx have høj klimapåvirkning, men lav miljøpåvirkning, og omvendt. For eksempel går der meget vand, pesticider og areal til at fremstille bomuld, modsat syntetiske materialer som polyester, der til gengæld er baseret på olie og kræver meget energi. Det betyder derfor mere for det samlede klima- og miljøaftryk, hvor meget tøj af hvilket som helst materiale, bliver brugt.
Tekstilers kvalitet og holdbarhed er centralt, men også komplekst. Teknisk holdbarhed er nemlig ikke det samme som emotionel og æstetisk holdbarhed, og de nuværende typiske design- og produktionspraksisser, der bygger på lineær og hurtig omsætning af varer bidrager til, at tøjet hurtigt går af mode.
”Derfor skiller vi os af med tøjet lang tid før, det er slidt op. Det er ikke kun den enkeltes ansvar, men også branchens og myndighedernes ansvar. Myndighederne bør koncentrere sig om at reducere både mængder og omsætningshastigheder i tøj- og tekstilområdet – for eksempel ved at understøtte et mere klimarigtigt tøjforbrug med fysiske rum, der giver mulighed for direkte genbrug, deleøkonomi og reparation, samt stille krav til virksomheder og industri,” siger Charlotte Louise Jensen.
Foto: Unsplash
