Som et led i Minimums salgsstrategi tilføjer det aarhusianske brand nu endnu et ansigt til medarbejderstaben i stillingen som Sales Manager.

Den 1. marts 2019 havde Minimums nye Sales Manager sin første arbejdsdag på det aarhusianske kontor.

Det er Mathilde Stampe, der i begyndelsen af marts tog hul på foråret i sin nye stilling hos Minimum, hvor hun er blevet medansvarlig for salg på brandets female-kollektioner i Danmark.

Mathilde Stampe kommer til Minimum med stor erfaring i bagagen og har varetaget forskellige stillinger inden for salg hos både Gardenia Copenhagen og Samsøe & Samsøe.

Den nye Sales Manager fortæller i en pressemeddelelse, at hun har set frem til at blive en del af teamet hos Minimum.

”Jeg er utrolig glad for at blive en del af Minimum-holdet og udviklingen af brandet. Det er en spændende rejse, som Minimum er på, og brandet har stort potentiale.”

Det er som et led i Minimums salgsstrategi, at ansættelsen af den nye Sales Manager finder sted. Den internationale Sales Manager hos Minimum, Casper Bech Olesen, glæder sig til samarbejdet.

”Det er glædeligt, at vi kan tiltrække en så stærk profil og kapacitet som Mathilde til vores organisation og fortsatte udvikling. Mathilde har gennem sin erfaring oparbejdet et indgående kendskab og netværk i den danske modebranche, hvilket vi forventer os meget af både på kort og lang sigt. Vi er overbeviste om, at hun vil passe godt ind i virksomhedens kultur, og vi glæder os til at få taget hul på samarbejdet,” siger Casper Bech Olesen.