Det bæredygtige modebrand Designers Remix henter erfaren kandidat til stillingen som Head of PR.
I forlængelse af Designers Remix’ bæredygtige strategi ansætter modebrandet nu en ny Head of PR.
Det er Amanda Møller Nielsen, der fremover skal stå i spidsen for al PR og kommunikation hos Designers Remix.
Den nye kandidat kommer med stor erfaring fra PR- og modebranchen, hvor hun både har været ansat hos Spalt PR, SVPR og senest hos det parisiske PR-bureau Rituals Projects.
Amanda Møller Nielsen glæder sig til at blive en del af teamet hos Designers Remix og vil i sit kommunikative arbejde fortsat fokusere på brandets bæredygtige profil.
”Designers Remix har en stærk og kompromisløs tilgang til design og bæredygtighed. Jeg glæder mig til at gøre dette til kernen i den eksterne kommunikation og få positioneret Designers Remix som den stærkeste spiller inden for dette felt – både i Danmark såvel som internationalt,” fortæller den nye Head of PR i en pressemeddelelse.