Stine Sandermann: En designvej som gav mening 

Mens andre ser uld fra kød- og mælkeproduktionsfår som affald, ser Stine Sandermann det som en brugbar ressource. Den unge designer så lyset i noget, som andre for længst havde dømt ude. I dag skaber hun modetøj af uld fra danske fåreavlere. 

Et enkelt spørgsmål kom til at bane vejen for designer Stine Sandermanns karriere, og som hun selv siger:

”Jeg var i chok, da jeg hørte svaret.”

Det hele startede en hel normal søndag morgen, hvor Stine Sandermann skulle med sin mor ud at hente uld hos den lokale fåreavler. Moderen hentede engang imellem en lille portion uld hos den lokale fåreavler, som hun sad og spandt på inde i stuen. På dette tidspunkt interesserede Stine Sandermann sig ikke mærkbart for bæredygtighed, men det skulle hun efter denne dag komme til. Her hos fåreavleren spurgte hun, hvad der skete med de store mængder uld, som moderen ikke tog med sig. Til det svarede fåreavleren: ”Det bliver brændt af.”

”Tanken om, at en så stor brugbar ressource bare bliver brændt af, kunne jeg slet ikke holde ud at tænke på,” fortæller Stine Sandermann, som er uddannet i Fashion Design fra VIA samt har en mastergrad i bæredygtigt tekstildesign fra UAL i London.

Og lige her blomstrede interessen for at finde ud af, om der var en måde at bruge ulden på i stedet for at brænde den af.

En ide som adskiller sig fra andres

Stine Sandermann begyndte at skabe strikkede og vævede design af ulden fra de danske fåreavlere.

”Det er et stort arbejde. Først skal man hente uld, så skal man sortere det, så skal det laves til garn, og først herefter kan man begynde at producere tøj,” fortæller hun.

Men for designeren er det hele processen værd, da hun har en klar vision om, at der en dag ikke længere bliver brændt uld af. Stine Sandermanns måde at arbejde med uld på adskiller sig fra andre designere i modebranchen, idet hun udelukkende arbejder med uld fra danske får, der er avlet til kød- eller mælkeproduktion. Derfor er deres uld grovere end for eksempel uld fra merinofår, som de fleste designere arbejder med. Den grove uldtype er sværere at arbejde med, men til gengæld filtrer ulden ikke, og den kan ofte maskinvaskes, uden at den har været gennem en kemisk behandling, som meget merinould har.

Portræt af Stine Sandermann. Modelfoto fra kollektionen Shedding My Skin, fotograf: Stefan Wessel
En passion for unikt design

Stine Sandermanns design er iøjnefaldende og har både dimensioner af strik og vævning. Den udstilling, hun lige har sat op inden interviewet hos pej gruppen, er dragende, hvor strikkede konstruktioner får liv og blander sig med glimmer og vilde snoninger. Man skal ikke tage fejl af, at designeren også har en passion for unikt design.

”Jeg er utrolig ekstrem, når det kommer til at implementere bæredygtige metoder. Det kan dog ikke altid lade sig gøre, hvis designet skal være flot, og her må jeg gå lidt på kompromis med mine principper,” siger Stine Sandermann.

Selv om designet nogle gange får lov at fylde mere end bæredygtigheden, så er det bæredygtige stadig prioriteret højt. Stine Sandermann er for nyligt begyndt at arbejde med zero waste-mønsterkonstruktioner af aflagt stof fra den lokale tekstilindustri. Her drejer det sig om stoffer, som ikke længere har den rette farve eller de korrekte mål. Stof som har måttet ladet livet, og som nu bare ligger og samler støv, forvandler designeren til bukser, toppe og nederdele.

Glæden er den største drivkraft

De stærke principper kan føre til udfordrende designløsninger, men også økonomien kan være en udfordring, når man vægter bæredygtighed højt. Stine Sandermann har ikke andre at spejle sig i økonomisk, idet hun er den eneste i Danmark, som lige nu arbejder med garn fra kød- og produktionsfår.

”Det med økonomien er noget, jeg lærer hen ad vejen. Måske taber jeg nogle penge, men indtil videre er det gået okay,” siger designeren.

Det er ikke pengene, der driver Stine Sandermann. Det vigtigste for hende er, at hun er glad, når hun står op om morgenen, og det er hun lige nu og tilføjer, at hun nyder de mange dimensioner i hendes arbejde. Da spørgsmålet lyder på, om hun er bange for, at andre begynder at arbejde på samme måde som hende, siger den nystartede designer med et smil:

”Christian Stadil sagde engang: ’Hvis der er konkurrence, er det et godt tegn, for så betyder det, at der er et marked’.”

Stine Sandermanns nyeste kollektion. Fotograf: Gitte Post