Pr. 1. marts 2019 er der flyttet en ny kreativ direktør ind hos Suit på modebrandets nye kontor i Aarhus.

Modebrandet Suit opruster nu sit team med en ny kreativ direktør.

Det er Daniel Struzinski, der pr. 1 marts 2019 flyttede ind i brandets nyåbnede design- og indkøbskontor på havnen i Aarhus.

Den nye kreative direktør skal i samarbejde med salgsdirektøren, Peter Niebuhr, og resten af teamet i Aarhus udvikle og eksekvere brandets planlagte redefinering af koncept og design.

”Jeg ser frem til at præsentere Suits SS 20-kollektion i et helt nyt brandkoncept med blandt andet et øget fokus på kvalitet med et udspring i det autentiske design,” fortæller Daniel Struzinski i en pressemeddelelse.

Det er ikke nyt for Daniel Struzinski at arbejde med udvikling af design. Senest kommer Daniel Struzinski fra en stilling hos Selected, hvor han i ni år har bidraget til brandets udvikling på design- og produktsiden.