Brandet har brugt det sidste år på at revurdere sin brandidentitet og lancerer nu navneskifte til Summery Copenhagen.

Det danske modebrand Cecilie Copenhagen har brugt det sidste år på at revurdere sin brandidentitet og lancerer i den forbindelse et navneskifte til Summery Copenhagen. Det skriver modebrandet i en pressemeddelelse.

“Begrundelsen for navneskiftet er enkel. Vi besluttede os for at forpligte os til det, der altid har været vores inspirationskilde: sommer. Dagdrømme i solen, endeløse sommernætter og blødheden i solbeskinnede eftermiddage har drevet vores designmentalitet fra dag ét,” lyder det i pressemeddelelsen.

Sammen med det nye navn lancerer modebrandet desuden også et nyt logo og sine design i to nye farver.

Navneskiftet trådte i kraft fra den 29. juli 2021.

Foto: Summery Copenhagen