Den danske tøjportal Miinto.dk åbner for første gang en pop-up-butik i København og inviterer forbrugerne ind i onlineuniverset.

Den danske modevirksomhed Miinto ønsker, at forbrugerne skal shoppe lokalt online. På Miinto.dk har forbrugerne mulighed for at shoppe fra mere end 2.000 brands.

Sommeren over åbner Miinto op for deres første pop-up-butik, som vil være beliggende på Kronprinsensgade 7 i København. Direktør og grundlægger af Miinto, Konrad A. Kierko, udtaler:

”Vi åbner denne pop up store, da det er en oplagt mulighed for at komme endnu tættere på forbrugerne og skabe mere opmærksomhed om Miinto-konceptet, det store udvalg og vores samarbejdspartnere, de mange butikker landet over.”

I pop-up-butikken bliver forbrugerne introduceret for virksomhedens fysiske univers og lærer mere om konceptet. Ideen med pop-up-butikken er ikke, at forbrugerne skal hive tøjet ned fra hylderne og have det med hjem med det samme. I stedet er konceptet, at man får muligheden for at se nærmere på et udvalg af sæsonens styles til mænd, kvinder og børn, og ønsker man at købe beklædningen er der Ipads til rådighed.

Herefter kan forbrugeren bestille varen online på Miinto.dk, hvorefter denne vil blive leveret til én af butikkerne rundt i landet og til sidst leveret til forbrugerens adresse.
På den måde støttes de danske butikker, og Miinto understøtter det med, at det er shopping med god samvittighed.

Den fysiske butik skal også vise, hvad Miinto.dk kan tilbyde. Derfor ændres der hver 14. dag et nyt tema for udvalget i butikken, hvor forskellige brands vil være profilerede.

Butikken har åben fra den 8. juni til og med den 31. august 2017.