Modebutikker får vejledning i ny bog

De fysiske modebutikker er pressede for tiden. Det forsøger Liselotte Thygesen at lave om på med sin nye bog ’Styling & mersalg – en praktisk værktøjskasse til modebutikker’, som udkommer i morgen. Bogen er skrevet til butikspersonale og kan bruges som et opslagsværk, når man står i butikken.

I morgen den 17. september udkommer den nye bog ’Styling & mersalg – en praktisk værktøjskasse til modebutikker’, som er skrevet af Liselotte Thygesen, der til dagligt arbejder som professionel stylist for tøjproducenter, tøjbutikker og private via sin virksomhed Stylechange.

Ideen med bogen er at hjælpe modebutikker med at konkurrere med den stigende nethandel.

Man skal ifølge Liselotte Thygesen give kunderne, hvad de vil have: Service, viden og oplevelser.  Man kan ikke længere nøjes med at være sælger som butiksekspedient.

”Mange kunder udtrykker et behov for bedre vejledning, når de køber tøj i butikkerne. Det stiller krav til butikspersonalet, der fremover kommer til at gå fra at være sælger til at blive rådgiver, hvilket kræver endnu mere viden,” fortæller Liselotte Thygesen.

En værktøjskasse til modebutikker
Ifølge serviceeksperten Henrik Meng fra Meng & Company, er der god grund til at investere i den nye bog.

“Det er en perle af en bog, og den fortjener, at alle med noget, der bare ligner en tøjbutik, køber den til personalet og giver dem tid til at læse den. En guldgrube af viden og praktisk knowhow for enhver tøjsælger, der gerne vil have kunder, der kommer igen. Bare jeg havde haft den, da jeg i sin tid startede som sælger i en tøjbutik.”

Bogen henvender sig både til mænd og kvinder, og den giver viden inden for følgende områder:

•    Mersalg
•    Mænd og kvinders indkøbsmønstre
•    Hvordan henvender du dig til kunderne?
•    Afholdelse af mersalgs events i butikken
•    Hvordan laver jeg en styling, og hvordan bruges tilbehør?
•    Hvilke farver klæder kunden, og hvilke farver passer sammen?
•     Hvordan klædes de forskellige kropspunkter på?
•    Praktiske øvelser

Bogen kan købes i pej gruppens trendstore her