I april måned 2018 indledte Vila en international jagt efter ekstraordinære unge modetalenter, som skal være med til at forme fremtidens mode. Nu er vinderne fundet.
Konceptet bag Vilas nye talentkonkurrence, Vila Talent Awards, var at finde talenter, der kunne medvirke til at skabe unikke capsule-collections bestående af fem elementer, som skulle fuldende Vilas allerede eksisterende partysæson 2018.
Ud fra de hundredvis af deltagere valgte de nationale juryer, bestående af aktører fra modeindustrien, deres favorit i hver kategori – design og fotografi. De nationale vindere blev derefter præsenteret for og bedømt af en international jury, som nu har fundet de endelige vindere.
Læs også: Vila sætter spotlys på unger talenter
I designkategorien går prisen til tyske Pia Schultz, som nu får sendt sit arbejde i produktion. Fra november 2018 vil den nye kollektion være at finde i alle Vila-butikker rundt om i Europa.
Den ledsagende kampagne bliver ført ud i livet af den hollandske fotograf Elisabeth van Aalderen, som også løb med en vinderplacering.
