Inspiration

Det kreative nej

Afvisninger kan være en kreativ drivkraft. Ved at omfavne de fejl og afvisninger, vi støder på livet igennem, kan de give os positiv energi og blive værdifulde medspillere i vores kreativitet.

Skrevet af Lene Tanggaard

Jeg interesserer mig for de afvisninger, der har en skabende kraft. Afvisningen kan nemlig være skab­ende i sig selv, fordi den kan igangsætte nye forsøg, inspirere til eftertanke eller være den lukkede dør, der åbner en ny. For den, der afviser, kan handling­en være grænsesættende og med til at definere en eksistens eller markere identitet. Tager man alt ind, er man ikke til at klassificere, heller ikke for sig selv. Omvendt kan alt for markante afvisninger lukke nye muligheder, og den, der krampagtigt hænger fast i en bestemt identitet eller afgrænsning, kan være både utilnærmelig, lukket og arrogant. For den, der mod­tager en afvisning, kan den naturligvis være møghamrende irriterende, og ærlig talt kan det være frigørende indimellem at acceptere dette. Derigennem kan vi netop bringes hen til overvejelser over, at skabende processer ikke blot står og falder med egen vilje eller indre drivkræfter. Vi kan ville en ting og både have evner og vilje, men alligevel opleve at blive afvist.
At være robust og i stand til at tackle afvisninger, eller omvendt at give andre en nogenlunde elegant afvisning, er altså ikke en fikseret egenskab eller tilstand i verden. At kunne tackle modstand handler ikke nødvendigvis om at tage en rustning på eller at kunne ruste sig, som det hedder. Man bliver et lidt trist menneske, hvis man evig og altid skal gå med rustning, og bevægeligheden svækkes velsagtens også. Robusthed handler i min optik langt snarere om at kunne skabe stærke og solide fællesskaber, hvor vi har plads til at være os selv. Herunder at
lære at afvise, at lære af afvisningen eller simpelthen, hvis vi er modtagere, bare at lade den være.
Afvisningen forstået som en handling, vi enten selv udøver eller er udsat for, og modstand som den erfarede oplevelse af, at noget ikke kan lade sig gøre, kan være med til at lære os ikke kun at vende skyldsbevidstheden indad. Det er i hvert fald det perspektiv, jeg gerne vil sætte i verden.

Når den lukkede dør åbner en anden

Afvisninger er således ikke altid noget negativt, fordi de kan sætte noget i gang. De viser, at vi står i forhold til andre, og at vi gør det, både når vi lykkes med noget og det modsatte. Afvisninger kan have en særlig kreativ kraft, som jeg her interesserer mig for. Det gør jeg, fordi kreativitet ikke bare er et spørgsmål om at beslutte sig for eller øve sig i skæv tænkning. Hvis det var så enkelt, var hele verden fyldt til overmål med nye, meningsfulde og værdifulde frembringelser, og det er ingenlunde tilfældet. Det er ikke svært at være anderledes eller at tænke skævt og mærkværdigt. Det er derimod indimellem svært at få lov til det eller at få adgang til de arenaer, hvor det kan lade
sig gøre. Og afvisningen er ikke kun negativ. Måske burde vi reelt afvise mere unødvendig larm, ødelæggende ideer og elendige, overflødige produkter for at give plads til noget mere værdifuldt.
Lige i det øjeblik, hvor man oplever en afvisning eller møder modstand, kan det måske opleves som skrækkeligt, men på sigt kan afvisningen vise sig at være lærerig og en god erfaring og måske ligefrem være det, der åbner for nye vinkler. Som en god ven af mig ynder at sige: ”Din lukkede dør kan være din åbne dør”. Med andre ord: Hvis du ikke kan komme ind, så se, om der er en anden dør. Måske er den ovenikøbet meget bedre end den første, du forsøgte at gå ind ad.

De mørke sider

Med afvisninger som tema har vi fat i de umiddelbart negative, lidt mørke kræfter i vores liv, men min pointe er, at de også kan rumme en positivt skabende livserfaring. Det kan være hårdt at falde og slå sig, men det kan være sært tilfredsstillende at rejse sig op igen og alligevel magte mere, end man måske troede. Det kan også være gavnligt at lære at afvise, fordi det kan skabe en egen grænsesætning og måske give andre nye mulig­heder. En undersøgelse af, hvordan mennesker reagerer på afvisninger, og hvilken betydning de får i et psykologisk, eksistentielt perspektiv med særligt blik på betydningen for vores evne til at skabe noget nyt, komme videre eller bare acceptere det, der er sket, er afgørende for, at vi kan forstå denne dobbelthed i afvisningen. At den både kan gøre ondt og være skabende. At der altid er en, der afviser, og en, der bliver afvist, og at vi kan skabe stærke fælle­sskaber, hvor vi er bedre til at tackle begge dele. Afvisninger er nemlig noget, der sker. Det er grundlæggende en relationel handling, hvor nogen ikke vil vide af eller direkte modsætter sig en anden eller en ide. De fleste af os oplever nok både at afvise og at modtage afvisninger livet igennem, og det er måske kun ganske få af disse, som kommer til at betyde, at vi skaber noget nyt. Så meget desto mere interessant er det, hvad der så gør, at der indimellem kommer noget nyt ud af afvisningshandlingen.

”De fleste af os oplever nok både at afvise og at modtage afvisninger livet igennem, og det er måske kun ganske få af disse, som kommer til at betyde, at vi skaber noget nyt.”

— Lene Tanggaard

Når den kreative proces involverer afvisninger

Jeg befandt mig en dag i den situation, at jeg forelæste for studerende om betingelser for kreativitet. Det har jeg gjort tusindvis af gange. Denne gang kom jeg af en eller anden grund undervejs til at dvæle ved betydningen af modstand og det at kunne tackle en afvisning. Modstand forstået som oplevelsen af, at noget ikke kan lade sig gøre, og afvisningen som den konkrete handling, man selv er udsat for eller selv sætter i værk. Jeg gav forskellige eksempler. For eksempel fortalte jeg dem, at den danske arkitekt Bjarke Ingels først lykkedes for alvor med sin virksomhed, da han indså, at han skulle ansætte en direktør med styr på tal. Indtil da var han flere gange stødt ind i forhindringer og afvisninger, måske også fordi han i begyndelsen ikke tænkte videre over, at han havde brug for andre kompetencer end sine egne. Jeg fortalte om den danske opfinder Holger Møller Hansen, der opfandt bobleplast. Det tog han patent på, men det firma, der efterfølgende skulle sætte bobleplasten i produktion, endte med at skrive til ham, at det nok aldrig ville lykkes. Herefter satte et andet firma bobleplast i produktion uden om opfinderen.
Opfindere er i øvrigt ofte forud for deres tid, hvorfor de ofte oplever afvisninger på forskellige tidspunkter eller simpelthen aldrig når at tjene penge på deres opfindelser. Det er heldigt, at det heller ikke altid er deres primære motivation og drivkraft.
Den dag til forelæsningen fortalte jeg også de stude­rende, at det at publicere videnskabelige artikler involverer en masse modstand og afvisninger. ”Alle oplever at få afvist en artikel eller et projekt”, sagde jeg. ”Alle kreative processer involverer modstand”, fortsatte jeg. ”Så må man bare op på hesten igen”. Jeg fortalte også de studerende om Kenneth Bager, en dansk DJ og hitmager, der har fortalt, at han ofte støder ind i modstand, når han viser verden de potentielle hits, han har produceret. Indimellem vil de danske radiostationer ikke spille hans musik. Så kører han til Tyskland for at overbevise dem om sin musiks kvaliteter. Der er mange flere radiostationer i Tyskland end i Danmark. Hvis overbevisningens kunst lykkes for ham i Tyskland, så kører han hjem til Danmark og fortæller, at hans musik er et hit i udlandet. Det er vi til fals for. I Danmark bliver man stor i udlandet.

Udfordring af nul-fejls-kulturen

Vi får nok ikke moderne mennesker til igen at tænke på djævle og onde ånder, og det er måske heller ikke videre frugtbart, men afvisningen som begreb kan lære os noget om at vende blikket udad mod verden og ikke forklare alle handlinger med afsæt i noget, der foregår inde i hovedet på os selv Jeg mener, at vi skal lære at vende blikket mod relationer og mod strukturelle og samfundsmæssige vilkår for at kunne give mere plads til en bedre forståelse af menneskets lidelser, mistrivsel og ubehag og for at kunne forklare dette i et lys, der ikke altid vender mod individet selv. Vi skal skabe robuste kulturer og forsøge at forkaste tanken om, at det er den enkelte, der skal have rustning på for at kunne klare livet. En af de veje, vi også kan gå, er at udfordre den nul-fejls-kultur, som findes mange steder, og den følgende ængstelighed for at begå fejl.

Afvisninger kan være en kreativ drivkraft. Ved at omfavne de fejl og afvisninger, vi støder på livet igennem, kan de give os positiv energi og blive værdifulde medspillere i vores kreativitet.

Hovsa…

Denne artikel kræver login. <br /><br />Er du allerede abonnent på TØJ, kan du bare logge ind herunder. Er du ikke abonnent kan du få et abonnement lige her.