Genser, dress og plagg – har du lyst til at få udvidet dit norske mode-ordforråd? Læs med og få et lynkursus i at kommunikere med dine kunder fra Norge.

Genser, dress, t-skjorte og plagg er ord, man ofte hører, når man snakker med nordmænd om mode. Mange af de norske ord for de forskellige beklædningsgenstande ligner de danske, men der er også en hel del af ordene, som er sort snak i de fleste danske ører. Et par eksempler på dette er volanger, glidelås, borrelås og saueskinn.

Har du lyst til at få udvidet dit norske mode-ordforråd, så vil du sikkert have glæde af den parlør, du finder til sidst i denne artikel.

Klær og tøy
På norsk ser man ofte flere ord med samme betydning for eksempel ‘klær’ og ‘tøy’, som begge betyder tøj.

‘Klær’ er langt det mest almindelige af de to ord, og når man taler om tøj generelt, så bruger man ordet ‘klær’. Læg mærke til, at ‘klær’ er flertal, så ‘mit tøj’ bliver til ‘mine klær’ (eller endnu bedre: ‘klærne mine’).

Du kan også sagtens gå ud fra, at danske ord med endelsen ”tøj”, slutter på ”klær” på norsk – så længe vi holder os inden for modeverdenen, altså. Syltetøj, utøj og værktøj er en anden sag.

Enkelte af de danske ord med slutstavelsen ”tøj” ender dog på ”tøy” på norsk. Det gælder f.eks. undertøy, nattøy, regntøy og yttertøy (overtøj). Alle disse kan også have endelsen ”klær”, men ”tøy” er det mest brugte.

Plagg og dress
Plagg bruges som samlebetegnelse for typer af tøj. Et par eksempler er ‘klesplagg’, som betyder beklædningsgenstand, ‘hodeplagg’, som betyder hovedbeklædning, og ‘håndplagg’, som er handsker, vanter med mere.

Først må vi hellere få en ting på det rene: I Norge er ‘dress’ ikke en kjole, men et jakkesæt.

De andre varianter af ‘dress’ er forskellige slags dragter, og ‘joggedress’ er således en joggingdragt, ‘buksedress’ er en buksedragt, og en ‘parkdress’ er… en flyverdragt!

Kles-
Ord, som på dansk starter med ‘tøj’, har ‘kles-‘ som første stavelse på norsk: Et tøjskab er et klesskap, en tøjforretning er en klesbutikk, tøjvask hedder klesvask, og en tøjsnor er en klessnor. Også her må man holde sig inden for modeverdenens ordforråd og se bort fra tøjle, tøjre og tøjte.

Et sprog i konstant bevægelse
Stine Høj Østergaard har mere end 10 års erfaring fra modebranchen og kan fortælle, at modeverdenens ord og begreber skifter meget ofte.

“Nogle ord bliver hurtigt outdatede. Et ord der blev brugt alle steder for kort tid siden, kan hurtigt blive sooo last year. Hvis du ikke lige er opmærksom på udviklingen, risikerer du, at din tekst lyder gammeldags. Forkerte ord kan give indtryk af, at du ikke forstår branchen, og hvad der er trendy,” siger Stine Høj Østergaard.

I takt med de skiftende trends opstår der også jævnligt nye ord.

”Mange af ordene kommer fra engelsk. Nogle af disse får et dansk navn, men mange beholder det engelske,” fortæller Stine Høj Østergaard og nævner ordene ‘styles’, ‘brands’, ‘fashion’ og ‘outfit’ som eksempler.

I Norge er der en større tilbøjelighed til at opfinde norske ord, men efterhånden bliver engelske ord mere og mere almindelige i det norske sprog både i modebranchen og andre steder.

Artiklen er et uddrag af et længere blogindlæg, som er skrevet af Louise Sverdrup, ejer og udvikler af oversættelsessoftwaren Norbot. 

Læs den fulde artikel her.