Børnetøjsmessen CIFF Kids har startet et samarbejde med organisationen Børne Hjernecancer Fonden. Formålet er at samle penge ind til forskning i hjernekræft hos børn.
I 2013 blev organisationen Børne Hjernecancer Fonden stiftet. Fonden støtter forskning i hjernecancer hos børn med hovedformålet om at finde en kur mod sygdommen samt at etablere et forsknings- og behandlingscenter som en del af et børnehospital i København.
Den københavnske børnetøjsmesse CIFF Kids meddeler nu, at den har valgt at indgå partnerskab med fonden. Målet er et hjælpe med indsamlingen af penge med start fra den kommende messe i slutningen af januar 2018.
“Vi er stolte over at være partnere med Børne Hjernecancer Fonden, og at vi prøver at hjælpe den med gennem CIFF-fællesskabet. Vi kan alle gøre noget for at skabe opmærksomhed om sygdommen og løbende hjælpe med at indsamle penge til forskningen,” fortæller Kristian W. Andersen, Fashion & Design Director for CIFF, i en pressemeddelelse.
Læs også: Video: Machine-A indgår samarbejde med CIFF
Hos Børne Hjernecancer Fonden ser de partnerskabet med CIFF Kids som en god mulighed for at komme ud med deres budskab.
“Vi sætter stor pris på den støtte, som vi får fra CIFF Kids. Det er en vidunderlig mulighed for at skabe opmærksomhed om sygdommen og rejse midler til forskning,” udtaler Anette Overby, stifter af Børne Hjernecancer Fonden, i pressemeddelelsen.