Som del af et bæredygtighedssamarbejde med det amerikanske denimbrand Lee lukker den københavnske modemesse nu offentligheden ind.

Den danske modemesse Copenhagen Fashion Fair, CIFF, der for nylig har meldt ud, at de tager hul på CIFF Sporting i januar, føjer nu flere nyheder til den kommende messe.

Som del af et samarbejde med det amerikanske denimbrand Lee vil modemessen nu lukke offentligheden ind for at give indsigt i bæredygtighed og mulighed for at overvære en interaktiv begivenhed. Det oplyser CIFF i en pressemeddelelse.

“I januar vil CIFF bruge specialprojekter til at se nærmere på bæredygtighed i modeindustrien gennem et samarbejde med Lee,” skriver CIFF i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Vi vil sætte fokus på, hvordan brands og forbrugere kan ændre den måde, de forholder sig til gamle beklædningsgenstande ved at give dem muligheden for at give nyt liv til gammelt tøj og restvarer, hvilket hjælper med at adressere problemstillingerne med spild og forældelse, der giver industrien problemer.”

 

Ændr, reparer, transformer

Projektet omfatter såkaldte ’Ændr, Reparer, Transformer’-reparationsstationer og –installationer for brugt tøj.

Ud over denimbrandet Lee er også stifter og kreativ direktør før Fashion Revolution, Orsola De Castro, stifter af agenturet for bæredygtig mode The Bear Scouts, Dio Kurazawa, den prisvindende designer Bethany Williams og den hollandsbaserede designer Duran Lantink en del af samarbejdet.

Ovennævnte vil udvikle en række praktiske teknikker og tankeprincipper sammen med Lee for undersøge lang holdbarhed på tøjet. Deltagerne vil desuden afholde paneldebatter og fremvise kollektioner, hvor de bruger restvarer af denim og såkaldt innovative stoffer fra Lees arkiver.

CIFF finder sted fra den 29. til den 31. januar 2020.