Efter en modeuge i august, hvor næsten ‘normale’ tilstande herskede, præsenterer Copenhagen Fashion Week nu showliste for den kommende modeuge – og de fleste shows er fysiske. Se alle brands her.
Copenhagen Fashion Week AW 22 byder på shows fra 35 brands, der både er fra ind- og udland. Listen indeholder både spirende talenter som A. Roege Hove og (Di)vision samt velkendte nordiske brands som Ganni, Stine Goya, Holzweiler, Saks Potts og Marimekko.
Derudover vil de tre finalister i Zalando Sustainability Award – Iso.Poetism by Tobias Birk Nielsen, Fassbender og Tomorrow Denim – præsentere deres kollektioner. Vinderen findes under modeugen.
Størstedelen af de annoncerede shows er planlagt til at blive afholdt fysisk – men alle bliver live streamet og kan ses på Copenhagenfashionweek.com eller gennem Copenhagen Fashion Weeks YouTube-kanal.
Fokus på menswear
Under Copenhagen Fashion Week AW 22 vil der være et kurateret udvalg af nogle af de mest visionære brands inden for menswear. Blandt andet Schnayderman’s og (Di)vision. Etablerede navne som Henrik Vibskov, Soulland, Wood Wood, Martin Asbjørn og Samsøe Samsøe vil præsentere både womenswear og menswear.
Sæsonens udvalgte talent
Denne sæson er Jade Cropper kåret som det udvalgte talent.
“Vi er glade for at byde Jade Cropper velkommen som denne sæsons talent og bruge muligheden til at introducere hendes ekseptionelle vision for vores internationale publikum,” udtaler Cecilie Thorsmark, CEO hos Copenhagen Fashion Week, i en pressemeddelelse.
“Det betyder meget at få æren som det udvalgte talent. At få anerkendelse for alt det arbejde, jeg har lagt i mine design, er virkelig fantastisk. I kan forvente et mere modent line up end det tidligere, men stadig med samme DNA,” siger Jade Cropper.
Det fulde line-up til AW 22/23 kan ses herunder:
A. Roege Hove
Baum und Pferdgarten
By Malene Birger
Day Birger Et Mikkelsen
Designers Nest
(di)vision
Fassbender (Zalando Sustainability Award-finalist)
Ganni
Gestuz
Helmstedt
Henrik Vibskov
Holzweiler
Hope
Iso.Poetism by Tobias Birk Nielsen (Zalando Sustainability Award-finalist)
Jade Cropper (Udvalgt talent)
Kerne Milk
Lovechild1979
Marimekko
Mark Kenly Domino Tan
Martin Asbjørn
Munthe
Rabens Saloner
Remain
Rotate
Saks Potts
Samsøe Samsøe
Schnaydermans
Selam Fessahaye
Skall Studio
Soeren Le Schmidt
Soulland
Stine Goya
The Garment
Tomorrow Denim (Zalando Sustainability Award-finalist)
Wood Wood
Foto: Copenhagen Fashion Week