DK Company har udvist evnen til at vokse både i top- og bundlinjen gennem strategisk ledelse og innovation. Jens Obel, CEO, deler sine indsigter og erfaringer fra sin rejse med DK Company.
I en tid præget af kompleksitet og paradokser er vækst den største drivkraft for fremsynede virksomheder. Udfordringerne er mange – fra inflation og en usikker verdensøkonomi til en presserende klimadagsorden. Heldigvis er mulighederne endnu flere. Det er vigtigere end nogensinde at forstå, hvordan vi kan balancere skala og ansvar, innovation og bæredygtighed, profit og etik.
På konferencen ’New Retail Day 2024’, som Detailforum og pej gruppen står bag, fokuserer topchef Jens Obel på, hvordan virksomheden har tilpasset sig markedets skiftende behov og trends, samtidig med at den fastholder en stærk forretningsmodel og en sund økonomi. Jens Obel vil også præsentere, hvordan DK Company har formået at udvikle og implementere strategier, der understøtter både kortsigtet vækst og langsigtet bæredygtighed.
Jens Obel har spillet en central rolle i DK Companys udvikling og vækst, siden han kom til virksomheden i 2005. Med sin baggrund og erfaring i modebranchen har han bidraget til at forme DK Companys position som en markedsleder inden for mode og livsstil.
Deltagere på konferencen vil få en dybdegående forståelse af de strategier og værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at vokse og trives i en konstant foranderlig verden.
Læs mere om ’New Retail Day 2024’ her