Fransk herremode er blevet populært i Europa, og flere franske brands vælger nu at udstille under den københavnske modeuge. På CIFF og Revolver er der denne sommer repræsenteret 11 forskellige franske brands. 

Eksporten er steget for fransk herremode, og især i Nordeuropa er der efterspørgsel på det franske herretøj, som er kendt for at være kreativt og af høj kvalitet. Derfor er denne sommers messer til Københavns modeuge, CIFF og Revolver, blevet springbrættet til, at franske designere viser deres kollektioner frem.

11 franske herrebrands vil være repræsenteret til modeugen i København, når de udstiller på CIFF og Revolver fra den 8. til 10. august. Det er Promas International – The French Promotion of French Clothing og DEFI – The Committee for the Development and Promotion of French Clothing som i et samarbejde har valgt København som destination for at vise de 11 brands frem.

Nedenunder kan du danne dig et overblik over, hvilke franske mærker, der bliver repræsenteret, og på hvilke messer, de vil blive udstillet.

Revolver

Armour Lux
Epice
American Vintage
Mont St Michel
Homescore
Rue Begand
North Hill

CIFF

Jagvi
Jott
Chevignon
Royal Brand Maker

Se kollektionerne her: www.promaslist.com