Conscious Fashion Fair - en ny bæredygtig modemesse i Aarhus målrettet forbrugeren
DM&T-direktør: ”Jeg håber inderligt, at de danske brands vil bakke op om modeugen"
De vil skabe Europas største digitale messe: ”Det er stærkere med en stor digital messe end flere små”
Morgendagens designere om ny 3D-teknologi: "Det er en ny måde at tænke kreativt på, og det er fedt at være en del af"
Christian Maibom: ”København har en unik mulighed for at blive en af Europas vigtigste modebyer”
Nyt fra Stine Goya: Fortæller om modeugeshow og fremlægger bæredygtighedsrapport
Zalando lancerer ny bæredygtighedspris under CPHFW - og nu er tre finalister fundet
Til dette års augustudgave af CIFF ser messen frem til at præsentere et spækket eventprogram og byde både skandinaviske og internationale indkøbere velkommen. Strategien er klar: CIFF vil skabe en forening af mode, kultur, musik og kunst.
To gange årligt byder CIFF næsten 2000 brands velkommen på sine tre messeplatforme: CIFF, CIFF Kids og CIFF Showrooms. Ifølge kreativ direktør, Kristian W. Andersen, har omkring 125 nye udstillere meldt deres ankomst på de tre platforme ved dette års augustudgave. Det samlede antal udstillerne kommer primært fra Danmark, Norge og Sverige, som udgør 65 procent, mens de resterende 35 procent tager rejsen til København fra resten af verden.
Under messedagene vil de besøgende på CIFF kunne opleve tre kuraterede områder, der skal inspirere branchen til at kigge ind i fremtiden: I Crystal Hall vil spirende designtalenter vise deres produkter frem, i Raven-området udstiller banebrydende herrebrands, og i området Raven Projects tilbydes designere og kunstnere af udforske synergierne mellem mode og andre kreative discipliner.
Spækket eventprogram
I forbindelse med messen er der stablet et omfattende program på benene. Dagen før messens start, tirsdag den 7. august, afholdes en åbningsmiddag i samarbejde med Copenhagen Fashion Week og Dansk Mode & Textil.
Under messedagene kan de besøgende opleve modeshows med de to herrebrands Hærværk og Martin Asbjørn samt de designstuderende fra Via Design. Derudover vil pej gruppen alle dage afholde en række inspirerende foredrag på CIFF 2nd floor. Hvis man er i festligt humør, kan man deltage til CIFF’s afterparty fra kl. 22.30 torsdag den 9. august. Om lørdagen den 11. august er CIFF sammen med CIFF Showrooms og det nye Bellakvarter værter ved et sommerevent i Nordgården, hvor der er mulighed for at møde nogle af de udstillende brands på CIFF. Under messedagene er der især ét event, som Kristian W. Andersen ser særligt frem til.
”Vores største satsning i år bliver vores ’Home Coming’ projekt, som er et samarbejde med vores kreative partnere Machine-A London, Show Studio Nick Knight og Woolrich, hvor vi sætter fokus på CIFF’s strategi om at forene mode, kultur, musik, kunst, i et fantastisk samarbejde med verdensstjernen Skepta,” lyder der fra den kreative direktør.
Skyhøje forventninger
For at tiltrække relevante besøgende til messen rejser teamet bag CIFF, fra både København, London og Paris, hele året rundt på kloden for at kunne være i direkte dialog med de mest toneangivende indkøbere. Kristian W. Andersen forklarer, at messen sideløbende med rejserne afholder middage og events på relevante internationale destinationer for at skabe interesse for at komme til København under messedagene.
”Det er en proces, som kører hele året rundt, og de tre dages CIFF er kulminationen på seks måneders intenst arbejde,” fortæller Kristian W. Andersen og konkluderer:
”Vi håber, at denne udgave lever op til vores egne skyhøje forventninger om at skabe en af de meste relevante modedestinationer i verden. Det håber vi at gøre ved at tiltrække både internationale og skandinaviske indkøbere, som vil finde inspiration blandt vores mange forskellige og fantastiske udstillende brands.”
Datoer og åbningstider:
Den 8.-10. august 2018
Onsdag kl. 9.00-18.00
Torsdag kl. 9.00-18.00
Fredag kl. 9.00-17.00
Lokation:
Bella Center
Center Boulevard 5
2300 København S
For mere information:
www.ciff.dk