Femte udgave af den tyske sko- og accessories messe, Gallery Shoes, løber af stablen fra den 1. til 3. september 2019 i Areal Böhler i Düsseldorf.

Fra den 1. til den 3. september 2019 kan du for femte gang finde Gallery Shoes messen i Düsseldorf, hvor de står klar med sko og accessories. Hver gang Gallery Shoes tager hul på messen, er der sket noget nyt. De er inde i en rivende udvikling, og ved denne sæsons messe har de givet hvert segment mere plads og udvidet med flere koncepter.

“Det er et frisk pust til Gallery Shoes med nye indgange, nye catering zoner, nye udstillere og et nyt show koncept i Fashion-Lifestyle området. Gallery Shoes er i kontant udvikling, der bliver udvidet igen med endnu en hal og skabt mere plads til de enkelte segmenter. Vi holder bestemt hjulene i gang”, lyder det fra Ulrike Kähler, der er Project Director for Gallery Shoes, i en pressemeddelelse.

Messen Gallery Shoes er opdelt i seks zoner: Fem zoner med sko og én med accessories. Der vil være over 550 brands fra 20 forskellige lande, heriblandt Danmark. Du vil eksempelvis kunne finde det københavnske modebrand Apair i Premium Zonen.

De seks zoner der findes på messen:

  • Contemporary Zone
  • Comfort Zone
  • Kids’ Zone
  • Urban Zone
  • Premium Zone
  • Accessories

Udover de mere end 550 brands vil der også blive afholdt en lang række events, hvor der bliver mulighed for at blive endnu klogere på de forskellige brands og tendenser med flere foredrag og shows.

Læs mere om Gallery Shoes her.

Du kan også finde det fulde program her.