I september 2019 annoncerede den tyske modemesse Panorama Berlin, at den ville skifte beliggenhed fra Exhibition Centre til Tempelhof lufthavnen i Berlin. I næste uge byder messen udstillere og besøgende indenfor i de nye rammer.
Panorama Berlin, som finder sted fra den 14. til den 16. januar 2020, vil denne gang blive afholdt i lufthavnen Tempelhof i Berlin i stedet for Exhibition Centre, som tidligere har dannet rammerne om den tyske modemesse.
Ud fra ønsket om at gøre op med en ’same old, same old’-mentalitet vil Panorama Berlin fremover sætte fokus nye mærker, der tør udfordre etablerede strukturer i modeindustrien, og som er klar over vigtigheden af den værdiorienterede forbrugeradfærd. Derfor vil mottoet på den kommende messe være ’Rebel with a cause’. I en pressemeddelelse i september 2019 skrev Panorama Berlin:
“50% of the brands represented in bricks-and-mortar retail will no longer be around in the next ten years and new innovative ideas are already in the starting blocks. The brands and retailers who have understood that they need to make consumer values and attitudes the focus of their strategy are the ones who will be successful tomorrow. Standing still is going backwards, simply trudging along with a “same old, same old” attitude just doesn’t cut it anymore. And that’s what Panorama Berlin is rebelling against.”
Pop-up på programmet
Når Panorama Berlin i næste uge slår dørene op til 10.000 m2 fyldt med de seneste modetrends, vil de mange udstillere præsentere deres kollektioner i modulopbyggede pavilloner. Derfor har den tyske modemesse teamet op med Viewbox Company fra Luxembourg.
“With a partner like Viewbox by our side, we are bringing a new, strong vibe to the fashion tradeshow scene in one of Europe’s coolest locations. This new concept has also won over our exhibitors. With a completely new set-up on the airfield, they can provide valuable insights and inspiration. As far as design options go, the modular design containers are unrivalled and offer the ideal combination of product presentation and a lifestyle-oriented backdrop,” forklarer CEO for Panorama Berlin, Jörg Wichmann, i en pressemeddelelse.
Panorama Berlin vil gentænke hele sit messekoncept ved at ændre på den klassiske sæsontankegang. Når messen i næste uge er afviklet, har arrangørerne bag den tyske modemesse planlagt et pop-up messekoncept, der går på tværs af de traditionelle sæsoner, ud fra en mission om at forstærke båndet mellem detailhandlere, producenter og forbrugere. Meningen er, at pop-up messekonceptet med kuraterede brands og produkter vil fungere som et roadshow, der vil turnere til forskellige lokationer.
Som altid vil der være mange danske brands blandt udstillerne på Panorama Berlin, heriblandt Soya Concept, Claire Woman og Woden.
Messerne Panorama Berlin, Selvedge Run & Zeitgeist vil blive afholdt fra den 14. til den 16. januar 2020.
Du kan læse mere om messen her.