Modemessen Panorama Berlin er lige om hjørnet, og de besøgende kan forvente at kunne søge inspiration i et helt nyt område, som stiller skarpt på fremtidsorienterede, og optimalt set profitable, løsninger inden for fashion retail.

Snart åbner den tyske messe Panorama Berlin dørene med et stort program for alle de besøgende. Programmet indeholder både events, kunstinstallationer, brand-showcases og foredrag, som lægger vægt på alt fra bykultur til højteknologiske løsninger inden for modeindustrien.

Den kommende messeafholdelse markerer den 12. udgave af Panorama Berlin. Med temaet ‘Connecting Communities’ understreger messen sin mission som en ‘business-inkubator’ for nye industrielle koncepter ved at forsøge at skabe kontakt på tværs af branchen.

Endvidere udvider messen med et bredt udvalg af ikke-tekstiler, som er nemme at integrere i en butikskontekst: sjove gadgets og stilfulde gaveideer. Og med det nye ’Retail Solutions’-område på sjette sal lancerer Panorama Berlin sin første platform for detailløsninger.

Platformen er et håndplukket udvalg af fremtidsorienterede, og optimalt set profitable, tjenester og løsninger, der skal skabe værdi med henblik på at klare udfordringerne i en hurtigt skiftende industri. Der er fokus på anvendelighed og nem integration, som kan tilbyde udstillerne konkrete løsninger på virkelige problemer og hjælpe detailhandlere med at forberede sig på fremtiden. Herunder teknologiske løsninger, butiksdesign, franchisekoncepter (Pox) samt oplæg og paneler.

Messens formål er helt overordnet at være et brændpunkt for sparring mellem industriens aktører.

Panorama Berlin bliver afholdt fra den 3. til den 5. juli 2018 i ExpoCenter City i Berling.

Se udstillerlisten her