Berlin-messen Premium slår endnu en gang dørene op for de rå haller i Station-Berlin i starten af juli. Oplev over 1.000 brands, networking events og spændende foredrag.

Oplev Berlin-messen Premium når den åbner dørene til Station-Berlin på Luckenwalder Str. 4-6 i den tyske hovedstad fra den 2. til den 4. juli 2019.

Modemessen kan igen præsentere over 1.000 mode-, sko- og accessoriesbrands til både damer og herrer. Der vil være flere danske brands til stede på messen. Mød blandt andet Bruuns Bazaar, Filippa K, Les Deux, Minimum, Mos Mosh, Rosemunde, Stella Nova og Stine Goya.

Hver hal vil ligesom tidligere messer være opdelt i segmenter, for at gøre både udbuddet og oplevelsen mere overskuelig for udstillere og besøgende.

Der er blandt andet mulighed for at gå på opdagelse i Hal 3, hvor high-end brands vil holde til, eller Hal 4, hvis man leder efter sportswear, samt ’The Cube’, hvor accessoriesbrands vil være at finde.

Desuden er Premium-messen det oplagte sted for at møde nye mennesker i branchen. Gennem diverse events giver messen nemlig professionelle modeaktører mulighed for networking. Derudover vil der også være flere spændende foredrag med aktører fra branchen.

Du kan læse mere om messen her.