Storbritanniens største modemesse forener hele modebranchens forsyningskæde, fra materialer og metervarer til færdigt produkt, under Pure London og Pure Origin.

Leder du efter materialer eller metervarer til dine produkter, eller skal du på indkøb efter styles fra fede brands? Uanset hvad, så kan du finde det hele til Pure London og Pure Origin i den engelske hovedstad, når modemessen slår dørene op fra den 21. til 23. juli 2019.

Modemessen finder sted i det ikoniske Olympia London, hvor 1.300 dame- herre- og børnekollektioner fra over 700 brands samt 160 stofleverandører vil være samlet under ét tag.

Du kan blandt andet se kollektioner fra danske brands som Bitte Kai Rand, Part Two, Ichi og Tif Tiffy.

Udover sit gigantiske udvalg i brands og metervarer-leverandører tilbyder modemessen også et foredragsprogram spækket med spændende talks fra aktører i branchen fra tre forskellige scener samt trend- og farveforecasting for den kommende sæson.

Pure London og Pure Origin forventer over 17.000 besøgende i løbet af de tre dage, som modemessen strækker sig over.

Læs mere om Pure London og Pure Origin her.