Den tyske messe Show & Order Premium går i år under konceptet ’Space For Retail Experience’, og udfolder sig igen udover de unikke seks etager i industribygningen Kühlhaus i Berlin.

Den tyske messe Show & Order Premium danner ramme for unikke detailoplevelser i den gamle industribygning Kühlhaus. Messen er som et stormagasin med seks etager fuld af inspiration, der strækker sig over tre dage, fra den 15. til den 17. januar 2019.

”I en tid hvor selvkultur og sociale medier er fremherskende, bliver det vigtigere at tilbyde slutbrugeren noget nyt og eksklusivt for at imødekomme efterspørgslen efter individualitet. Tillid, relevans og en perfekt balance mellem pris og ydeevne er eftertragtet,” udtaler Anita Tillmann, adm. partner i Premium Group.

Show & Order Premium, som blandt andet har Seek-messen som partnerevent, arbejder med at tilbyde inspiration, historier og sågar følelser og hermed give detailhandlere mulighed for at differentiere sig på det globale marked gennem individualiserede produktsortimenter samt ekstraordinære kundekoncepter og -aktiviteter.

Over seks delvis åbne, gallerilignende gulve, der er opkaldt efter internationale modemetropoler, fra London til New York, vil omkring 200 mode-, accessories- og skobrands blive præsenteret i forskellige oplevelsesrum, sammen med skønhedsprodukter, bog- og magasinområder, interiør og design samt madkoncepter.

Mød blandt andet Steve Madden, Averse, Saint Tropez og mange andre brands fra hele verden.

Læs mere om messen her.