Hør foredrag med trendredaktør Pernille Kirstine Møller, og køb trendmateriale til alt inden for modebranchen, når pej gruppen udstiller på den kommende CIFF-messe.
Hvilke farver skal du gå efter at købe ind til sæsonen SS 22? Og hvordan ser fremtidens trends ud inden for baby-, børne- og teenage-segmentet?
Når modemessen CIFF løber af stablen i Bella Center Copenhagen fra den 11. til den 13. august 2021 er det med pej gruppen som en del af både foredragsprogrammet og udstillerlisten.
Hør trendredaktør Pernille Kirstine Møller tale om pej gruppens fire trendtemaer til sæsonen SS 22 under foredraget ‘Your Guide to SS 22’, så du bliver klædt godt på til dine indkøb på messen.
Få også en forsmag på den nye børnetrendbog, pej kids 2022-2024, og bliv klogere på fremtidens trends inden for børne mode og -interiør.
De to foredrag afvikles hver en gang om dagen i løbet af alle tre messedage.
På CIFF Balkon 1 står pej gruppen desuden med egen stand, hvor du finder alt trendmateriale og -inspiration til alle segmenter inden for modebranchen.
Se tidspunkterne for pej gruppens foredrag på CIFF herunder:
Onsdag den 11. august
Your Guide to SS 22: Fra klokken 12:00 til 13:00
pej kids 2022-2024: Fra kokken 14:00 til 15:00
Torsdag den 12. august
pej kids 2022-2024: Fra klokken 12:00 til 13:00
Your Guide to SS 22: Fra klokken 14:00 til 15:00
Fredag den 13. august
pej kids 2022-2024: Fra klokken 11:00 til 12:00
Your Guide to SS 22: Fra klokken 13:00 til 14:00