tøj nr 2 2020

TØJ nr. 2, 2020

Særnummer – Læs branchebladet her!

Særnummer– Læs branchebladet her!

MobilversionDesktopversion

Paradoksernes tid

TØJ er et branchemedie, der spiller tæt sammen med branchens events, og derfor påvirkes vi selvfølgelig også af udskydelser af disse. Vi har et tæt samarbejde med branchens aktører omkring annoncering – og når budgetterne skæres til, så påvirkes vi også. Derfor har vi været tvunget til at tænke alternativt, og det gør vi også med denne udgave af TØJ, der således udkommer digitalt – med samme kvalitetsindhold, men i et andet format. Vi er et trendhus, der går meget op i æstetik og lækre læseoplevelser. Derfor sender vi under normale omstændigheder også TØJ til tryk med lækkert papir og lak på forsiden. Men dette er unormale tider, og det kræver andre tiltag. Derfor har vi valgt at udgive TØJ nr. 2 2020 digitalt og sende den til jeres mailboks i stedet for jeres postkasse.

 

Trods krisetider oplever vi stor interesse for at følge med i branchen, og derfor har vi både et stigende antal læsere på vores nyhedsmails og flere abonnenter på mediet. Det er vi glade for. Vi tilstræber altid høj kvalitet, aktualitet og relevans i vores redaktionelle arbejde, og vi ser frem til også i den kommende tid at levere dette til vores læsere. Dermed er coronakrisens paradoksale konsekvenser også tydelige: Vi står midt i årtiers største krise, men vi står også med nye muligheder. På TØJ har vi valgt at tage dette til os og dermed denne gang nå ud til mange flere aktører med vores kvalitetsindhold.

Når vi er ved paradokser, så er der et mere, der bør nævnes. I ledelseslitteraturen findes der det, som kaldes for Stockdale-paradokset. Det giver en god beskrivelse af behovet for at balancere mellem realisme og optimisme. Paradokset har fået sit navn efter den amerikanske viceadmiral, James Stockdale, der under Vietnamkrigen var krigsfange i otte år. Efter sin løsladelse fortalte han, at han aldrig mistede troen på at slippe ud i live, samtidig med at han så den brutale virkelighed og de faktiske kendsgerninger i øjnene. De fanger, der ikke overlevede, var optimisterne: Dem, der var overbevist om, at de var ude til jul, men som mistede modet, når så det blev jul for anden gang. Læren herfra er med andre ord, at det gælder om at tro på, at vi kommer ud på den anden side, men samtidig at se realiteterne i øjnene. Grundtankerne i dette paradoks er hermed givet videre.

Louise
LBK

Louise Byg Kongsholm,
Chefredaktør

Indhold

tøj nr 2 2020

Kort & godt

Korte nyheder om stort og småt i modebranchen.

Brancheprofil: Lene Tanggaard

Designskolen Kolding har fået ny rektor. For hende er et grundlæggende håndværk altafgørende for den akademiske overbygning, der skal være med til at udvikle designfagligheden.

Top 10: Den danske modebranche målt på årets resultat

Med udgangspunkt i virksomhedernes seneste offentliggjorte årsresultater giver TØJ en temperaturmåling på, hvordan det står til i branchen.

Branchens aktører om Covid-19

Q&A med brancheorganisationer

TØJ har talt med både Dansk Erhverv, Wear, Dansk Mode & Textil, Dansk Detail og om, hvordan coronakrisen påvirker modebranchen, samt hvad organisationerne gør for at hjælpe.

Q&A med virksomheder i branchen

Både H&M, Dea Kudibal og modeforretningen Kyoto åbner op om, hvordan Covid-19 har sat sine spor.

Smykker

Bjørg Jewellery

David Bowie, Madonna og Rihanna har båret den norske kunstner Bjørg Nordli-Mathiesens smykker, og hun håber at nå ud til endnu flere verden over.

Lea Høyer

Lea Høyer havde aldrig troet, at smykker skulle blive hendes store passion. I dag driver hun en smykkevirksomhed, som er i en rivende udvikling.

Fem markante smykketrends

Læs om fem fremtidige tendenser, der understreger, at et smykke ikke bare er et smykke, men i højere grad bliver en forlængelse af bærerens personlige stil og identitet.

Modeportrætter 

Stella Nova

Modebrandet har skærpet det designmæssige udtryk, der bevæger sig mellem det feminine og
maskuline, og er nu klar til at indtage flere markeder og udvide scenen for sit legesyge univers.

Shaping New Tomorrow

En konstant forbedringslyst og et aldrig endeligt produkt kendetegner herrebrandet Shaping New Tomorrow, der har en vision om at revolutionere herretøjsbranchen.

Bæredygtighed

Small sustainable fashion brands define a new retail era

Some international fashion retail stores focus on sustainable fabrics and materials, but now we see the emerging of a parallel retail, more sustainable from the birth of the brand.

Laøhlé

Venindeparret Anne Voigt og Katrine Noer har sammen stiftet modebrandet Laøhlé, der både afspejler deres designfilosofi og verdenssyn.

Elsk

Med dybe rødder i den nordjyske muld er Elsk ikke bange for at bryde normerne og udfordre den etablerede modebranche.

Baggrund

Scan Global Logistics

Det er en afgørende succesfaktor at have styr på sin forsyningskæde, sit lager samt paknings- og leveringsmetoder. Masai Clothing Company er en af de virksomheder, der har indgået et strategisk samarbejde med logistikvirksomheden.

Virksomheder overinvesterer i digital markedsføring

Virksomheder har i en årrække overinvesteret i digital markedsføring og overladt styringen til digitale algoritmer og kortsigtede KPI’er, som har afskåret flere virksomheder fra virkeligheden.

Fra vugge til krukke – livsfaser og forbrug

Louise Byg Kongsholm deler et uddrag af sin nye bog, der har fokus på forbrugerindsigt og forståelse af livets 17 distinkte forbrugsfaser.

Inspiration

The economy of hope

Covid-19 medfører nye adfærdsmønstre. Vi skal ikke rejse for meget, producere for meget eller bruge for mange ressourcer, mener den hollandske trendguru Lidewij Edelkoort.

Trends AW 20/21

Hvad bliver de vigtigste tendenser for sæsonen AW 20/21? Hvilke farver og print vil dominere? Læs med, og bliv opdateret på sæsonens vigtigste trends.

KøbLæs gratis
tøj nr 2 2020

Læs den digitale udgave af branchebladet

Under normale omstændigheder sender vi TØJ til tryk – med lækkert papir og lak på forsiden. Men dette er unormale tider og det kræver andre tiltag. Derfor har vi valgt at udgive TØJ nr. 2 2020 digitalt, samt at gøre den gratis tilgængelig for alle.

MobilversionDesktopversion

Det siger kunderne

Preben Laust

”Jeg bruger TØJ og deres online update rigtig meget til at give mig de nyeste informationer om, hvad der sker i vores branche. Det giver mig et konkret indblik i, hvordan mine kære kollegaer klarer sig, hvad de laver af spændende ting, og ikke mindst hvad der rører sig i tiden. Og så ser jeg altid frem til at få deres messeudgaver i hånden og læse dem igennem for gode og spændende artikler med nye tiltag hos diverse brands.”

– Preben Laust, kreativ direktør hos Second Female

Per Brix

”Det har været meget enkelt for os at vælge pej gruppen, da de brancher, vi henvender os til, befinder sig her – blandt andet modebranchen. Vores målgruppe fortæller os, at de ser os i pej gruppens univers, og det har rigtig stor værdi for os. Vi er i øvrigt rigtig glade for det lange samarbejde, vi har haft med pej gruppen, hvor de altid har været imødekommende, hjælpsomme og kompetente. Vi ser frem til flere års godt samarbejde.”

– Per Brix, Cornator

Helle Bahne

”Jeg føler mig opdateret og får løbende nyt fra modebranchen, som jeg er en del af – nyt omkring salg og udvikling med et bredt perspektiv. Der er regnskaber og dybere skriv, som ikke er tilgængelige så mange andre steder – og så er det også vigtigt for mig at læse TØJs bud på nyheder om blandt andet butikslukninger, konkurser, detail og fremtid.”

– Helle Bahne, direktør mode hos Bahne

Det får du medBranchebladet TØJ

TØJ nr. 3 udkommer 23/7 2020

Branchebladet TØJ er et bredt favnende brancheunivers for dig, der arbejder professionelt i eller med modebranchen. Brancheuniverset består af:

  • Fire årlige trykte brancheblade
  • To årlige Fashion Week Editions
  • To årlige udgaver af magasinet Retail Mag
  • En online nyhedsportal
  • Fem ugentlige nyhedsmails

TØJ giver dig inspiration og målrettet viden om den danske modebranche – både på kort og langt sigt. Med et abonnement på TØJ får du en unik mulighed for at være opdateret på din branche og til at få dyb indsigt i den nyeste viden om branchen, herunder viden om nye tiltag, udviklingen hos brancheaktører og i branchen generelt samtidig med, at du får input til produktudvikling i tråd med gældende trends og tendenser.

Priser

Et abonnement på TØJ – Fashion & Business Trends koster kr. 2.100,- årligt ekskl. moms.

Læs mere

Annoncér i bladet

TØJ – Fashion & Business Trends har fokus på at ramme målgruppen så præcist som muligt for derved at kunne tilbyde målrettede annonceringsmuligheder. Annoncer i de trykte brancheblade samt på branchebladettoj.dk giver synlighed med stor effekt over for beslutningstagere i modebranchen – uden unødig kontaktspild og støj.

Herunder finder du link til medieinformationer for Branchebladet TØJ – Fashion & Business Trends med informationer om bladet, målgruppe, formater, deadlines og priser.

Læs mere