Har du nogensinde overvejet, hvad der sker med alt det tøj, vi ikke køber? Se med i videoen, hvor modeentusiast Amir Kalra giver tre gode råd til at skabe opmærksomhed omkring samt udvikle en mere samvittighedsfuld tilgang til miljø inden for modeindustrien, hvor det samtidig er muligt at opnå konkurrencemæssige fordele.
Da Amit Kalra var 20 år gammel, besluttede han sig for at skabe mere stilfulde, personlige outfits, end hvad budgettet umiddelbart ville tillade. Han lærte sig selv at designe og sy med udgangspunkt i billige køb fra genbrugsbutikker.
I processen blev han meget optaget af, hvor alt det tøj, som ingen køber, ender op? Det blev en central problemstilling, som hurtigt manifesterede sig i Amit Kalras arbejdsliv, og hans mål blev at vende modeindustrien på hovedet – og redde planeten, mens han er på den.
Sandheden er, at modeindustrien er den næststørste globale miljøforurener, lige i hælene på gas og olie. alene i USA ender næsten 13 millioner tons tøj på lossepladsen. Det svarer til 200 t-shirts pr. person der, uden et løftet øjenbryn, ender i skraldespanden.