Den københavnske modevirksomhed har vokseværk. De vækster på samtlige nøgletal og oplever bl.a. en kraftig stigning på bundlinjen. “Vi oplever fortsat stor efterspørgsel på B2B og B2C fra både Danmark og udlandet, især Tyskland,” fortæller CEO’en.

Danefæ ApS har netop præsenteret en ny årsrapport, som er gældende for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023.

I det nye regnskab, er virksomhedens bundlinje vokset med 259 procent og lander på 6 mio. kroner. Danefæs bruttofortjeneste er steget fra 9,19 mio. kroner i forrige regnskab til 13,6 mio. kroner i det nye regnskab. Der er også fremgang at spore på egenkapitalen, som er vokset fra 21,2 mio. kroner i sidste års regnskab til 25,2 mio. kroner.

“Det er et resultat, vi kun kan være tilfredse med. Vi oplever fortsat stor efterspørgsel både på B2B og B2C fra både Danmark og udlandet, især Tyskland. Det gælder alle vores tre brands dvs. Danefæ Cph, Dyr og Danefæ kids. Vi leverer nogle flotte, store kollektioner og har udvidet sortimentet især på damekollektionen, så vi er blevet fast partner hos mange af vores forhandlere på både accessories, uld og basisprodukter udover vores hovedkollektioner. Vi er således altid i en tæt og lydhør kommunikation med både retailers, slutkunder og agenter for at sikre fortsat relevans,” fortæller CEO, Nina Warberg Sejersen, og fortsætter:

“I 2024 har vi fået koblet flere agenter på i Sydeuropa og tilføjet en herrekollektion til efteråret, så det er et år, der er startet hæsblæsende, og trods en generel økonomisk afmatning på det tyske marked har vi formået at sætte omsætningsrekord på indsalget i Tyskland til FW24, så vi ser lyst på 2024 også.”

Hvilken placering har virksomheden på TØJs rangliste? Se den her.

Nøgletal for Danefæ ApS

  2024 2023 2022
Omsætning---
Bruttofortjeneste12.992.622 DKK13.639.578 DKK9.193.067 DKK
Resultat før skat6.579.764 DKK7.712.905 DKK2.226.094 DKK
Årets resultat5.128.617 DKK6.009.449 DKK1.674.659 DKK
Balance29.934.675 DKK29.650.023 DKK23.716.733 DKK
Egenkapital26.400.140 DKK25.271.523 DKK21.262.074 DKK

Foto: Danefæ