Modebrandet, der har base i Klitmøller, leverer fortsat overskud trods tilbagegang. De har bl.a. investeret i nye butikker og medarbejdere. “Vi forventer dog først for alvor at se resultaterne på bundlinjen i 2025,” fortæller CEO’en.
Klitmøller Collective ApS har netop indberettet nyt regnskab, som er gældende for perioden den 1. januar 2023 til den 31. december 2023.
Årsresultatet lander på 475.024 kroner sammenlignet med 1,18 mio. kroner sidste år. Bruttofortjeneste i det nye regnskab er på 5,46 mio. kroner, hvor virksomheden sidste år præsenterede en bruttofortjeneste på 5,37 mio. kroner. Egenkapitalen lander på 4,11 mio., hvilket er en stigning i forhold til sidste års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 3,63 mio. kroner.
“2023 har budt på en fin vækst i omsætningen men et mindre overskud end i 2022, da vi har investeret i både nye medarbejdere, åbnet en ny butik i Vorupør og er påvirket af inflationens effekter på både finansiering og vores varers kostpriser,” fortæller CEO Robert Sand, og fortsætter:
“Vi har åbnet en butik mere i marts i år – denne gang i Skagen, hvilket også vil bidrage til øget omsætning i 2024. Vi forventer dog først for alvor at se resultaterne på bundlinjen i 2025, da investeringer i nye medarbejdere typisk tager et par sæsoner at få det fulde udbytte af.”
Klitmøller Collective har siden 2013 specialiceret sig inden for ansvarlig tøjproduktion. CEO, Robert Sand, har et ønske om, at Klitmøller Collective afspejler, hvem han er, og hvad han og kollegaerne er formet af.
“Vi er sådan set bare dét, du ser og læser: Et brand fra Klitmøller – vi prøver ikke at være hverken mere eller mindre end det. Vores modeller er fra området, og vi tager altid vores billeder på kysten. Jeg synes, at der er en ufattelig skønhed i havet og miljøet omkring, og det vil jeg gerne levendegøre som brand. For mig er det helt afgørende, at vi som virksomhed bliver bedre hver dag: At vores produkter bliver bedre, at vi som virksomhed præsterer og skaber værdi for vores samarbejdspartnere,” fortalte Robert Sand i et tidligere direktørportræt i TØJ.
Se Klitmøller Collective ApS’ virksomhedsprofil her.
Nøgletal for Klitmøller Collective ApS
2023 | 2022 | 2021 | |
Omsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 5.468.900 DKK | 5.373.460 DKK | 5.377.784 DKK |
Resultat før skat | 618.557 DKK | 1.516.531 DKK | 1.609.013 DKK |
Årets resultat | 475.024 DKK | 1.180.441 DKK | 1.248.773 DKK |
Balance | 10.087.943 DKK | 10.421.050 DKK | 7.416.652 DKK |
Egenkapital | 4.112.521 DKK | 3.637.497 DKK | 2.457.056 DKK |
Foto: Klitmøller Collective