Den britiske online modegigant Asos, som Bestseller-chef Anders Holch Povlsen er medejer af, tjener fortsat styrtende med penge.

Det er ikke nogen dårlig forretning for Bestsellerejer Anders Holch Povlsen at være en del af ejerkredsen i den britiske onlinegigant Asos.

Med corona-medvinden vækster onlinegiganten ifølge de nyeste tal 25 procent i første halvår af 2020/21-regnskabet i forhold til første halvår af 2019/20-regnskabet og lander dermed på 1,975 mio. pund.

En stor del af væksten kommer fra hjemmemarkedet, hvor omsætningen er steget med 39 procent. I Europa er omsætningen steget med 18 procent og i USA 16 procent.

EBITDA er tilmed justeret til 9,2 procent grundet Covid-19 og de “fordele”, virusset bringer med sig, skriver Asos i halvårsrapporten.

“Vi er glade for vores enestående præstation i første halvår og er stolte af det arbejde, vores teams har lavet. Disse rekordresultater, som inkluderer robust vækst i salg, kundetal og rentabilitet, viser det markante fremskridt, vi har gjort mod alle vores strategiske prioriteter,” lyder det fra Asos-direktør Nick Beighton.

Topshop-koncernen havde – modsat Asos – et meget udfordrende 2020 og endte i begyndelsen af februar 2021 – i slutningen af halvårsregnskabet for Asos – at blive solgt til onlinegiganten. Topchefen kalder integrationen og kundeengagementet heraf “særligt glædeligt”.

Foto: Unsplash