Coronakrisen har medført det første underskud hos det spanske selskab, der blandt andet ejer Zara-kæden.
Inditex, der er selskabet bag blandt andet Zara-kæden, har været hårdt ramt af Covid-19, da deres butikker måtte lukke ned i løbet af første kvartal af 2020/2021.
Det har nu medført selskabets første underskud som børsnoteret virksomhed. Det skriver Børsen.
Inditex har tabt 409 mio. euro i det første kvartal af 2020/2021. Resultatet er udover coronakrisen også påvirket af en nedskrivning relateret til pladsoptimering i butikkerne, oplyser det amerikanske medie Bloomberg News.
Nedgangen ser ud til at fortsætte for den spanske gigant, eftersom koncernens salg faldt med 51 procent i maj, og omsætningen faldt med 34 procent i den første del af juni.
Foto: Zara, Inditex