E-handelsgiganten Amazon rekrutterer svenske medarbejdere og planlægger snarligt en lancering i Sverige – og måske også i resten af Skandinavien.

Amazon planlægger sit indtog i Sverige før sommer, og det rygtes desuden, at resten af Skandinavien også bliver målskive for den store e-handelsplatform.

”Amazon kommer til Sverige, Danmark og Finland og tilbyder gratis levering samt levering fra dag til dag,” skriver den svenske avis Di Digital, som har talt med Hans Otterling, partner i kapitalfonden Northzone.

Han tilføjer, at Amazons indtræden bliver brutal for nogle virksomheder. Dem, der eksempelvis tilbyder en traditionel e-handelstjeneste – uden salg af egne produkter – får det svært.

Læs også: Har Amazon erobret modebranchen, eller er det bare noget, vi tror? 

Dog påpeger Patrik Hedelin, fra det svenske investeringsfirma eEequity, at svenskerne allerede bestiller varer fra Amazon via udlandet for omkring 800 millioner om året. Han glæder sig derfor over Amazons planer og mener, at mange svenske virksomheder vil kunne erhverve nye kunder gennem Amazon ved at købe markedsføring ved siden af eksisterende platforme, som eksempelvis Google og Facebook.

På nuværende tidspunkt administrerer Amazon lagrer i både Polen og Tyskland, hvilket gør det nemmere at kunne nå det nordiske marked.

I Europa finder man også Amazon i både Frankrig, Italien, Holland, Spanien og Storbritannien.

Kilde: Di Digital