Amazon er kommet tættere på et af modens epicentre; New York City. Online-giganten har lejet ca. 4.000 kvadratmeter stort lokale i Brooklyn, som skal fungere som fotostudie for det hastigt voksende modesalg hos Amazon.
De nye lokaler er et stort skridt for Amazon, der allerede dominerer markedet for online shopping – både i form af markedsandel og innovation. Målet er at blive mindst lige så stor og magtfuld inden for mode som inden for bøger, musik, elektronik og andre produkter.
Amazon har for nuværende tre mærker; Amazon Fashion, MyHabit og Shopbop.
Ifølge New York University’s tænketank L2 har Amazon i dag 37 procent af al mobilshopping i USA i dag – og den andel er voksende.