Den danske virksomhed Goodiebox, der leverer skønhedsprodukter på abonnement, har offentliggjort, at de fremover vil sælge sit eget kosmetikmærke, Comme Deux, i Urban Outfitters’ butikker.
Som resultat af et nyt samarbejde mellem den store amerikanske retailkæde Urban Outfitters og danske Goodiebox, vil amerikanske forbrugere fremover kunne finde Goodiebox-mærket Comme Deux på hylderne. Det skriver Børsen.
Samarbejdet er kommet i stand ved, at Urban Outfitters selv har taget kontakt til folkene bag Goodiebox efter at have set Comme Deux-produkterne på Instagram.
”Vi ser frem til samarbejdet med Urban Outfitters, og vi har høje forventninger til det,” siger Rasmus Schmieglow, der er en af de to stiftere af Goodiebox.
Comme Deux-produkterne er lavet på baggrund af Goodiebox-abonnementers feedback og ønsker. Virksomheden har i løbet af få år vokset sig store med mere end 100.000 abonnementer i Danmark og Europa. Planen er, at Goodiebox skal vækste endnu mere, og samarbejdet med Urban Outfitters er første step på denne rejse, der senere også vil inkludere webgiganten Zalando.
Ifølge Børsen vil Goodiebox opnå en omsætning på over 150 mio. kroner i 2019.