Lørdag den 26. september kunne modekometen åbne dørene til sin nye flagskibsbutik i hjertet af København. I samme bygning ligger også det nye hovedkontor.

Det danske modebrand Ganni stormer frem. Både økonomisk og med nye tiltag i virksomheden. Inden for blot knap to måneder har virksomheden offentliggjort et regnskab i massiv vækst samt et samarbejde med det amerikanske denimikon Levi’s.

Nu åbner Ganni så dørene til sin nye flagskibsbutik på Bremerholm i hjertet af København. Det skriver Ganni i en mail.

“Vi er superspændte på at give vores kunder en ny butiksoplevelse. Jeg elsker, at butikken er en del af vores nye hovedkvarter – det føles som en stor familie,” lyder det fra den kreative direktør, Ditte Refstrup, i mailen, der fortsætter:

“Vi kan ikke vente med at invitere vores community ind i vores verden: forvent 1-2-1 shopping-aftaler, in-store events og pop-ups.”

Med den nye service, 1-2-1 shopping-aftaler, tilbyder Ganni hjælp med personlig styling – både i butikken og virtuelt.

Butikken åbnede den 26. september 2020.

Foto: Ganni, Bremerholm

 

Foto: Ganni, Bremerholm

 

Foto: Ganni, Bremerholm

Foto: Ganni