Som følge af coronabølge nummer to lukker den svenske megakoncern hundredvis af butikker rundt i Europa. 

Flere lande står overfor nye restriktioner og begrænsninger i kølvandet på en anden pandemisk bølge af Covid-19. Det har fået blandt andre danske Bestseller til at tilpasse sig situationen, som blandt andet har måtte lukke butikker i Irland.

Men også modegiganten H&M Group må lukke flere hundrede butikker midlertidigt på grund af skærpede restriktioner i en lang række lande. Ifølge det svenske medie Habit.se har H&M Group lukket butikker i blandt andet Frankrig, Belgien, Storbritannien og Tjekkiet.

Udover nedlukningen af detailhandlen i hele lande, er der også kommet lokale nedlukninger i blandt andet Catalonien i Spanien og Lombardiet i Italien.

H&M Group bekræftede ifølge Habit.se mandag den 2. november 2020, at 500 butikker er blevet lukket midlertidigt.

Foto: H&M