Med fokus på slow fashion og bæredygtighed åbner det danske modebrand en pop-up butik i Selfridges, London. 

Det danske modebrand Designers Remix åbner en pop-up butik i Selfriges, London i forbindelse med stormagasinets nye bæredygtige initiativ Project Earth, der har til formål at ændre måden, vi shopper på, inden 2025. Det oplyser Designers Remix i en pressemeddelelse.

Pop-up butikken består af en fuld Designers Remix Preloved-kollektion, som er en linje af upcyclet deadstock og vintage styles samt brugt Designers Remix-tøj.

Tøjet er remixet i hånden til nye one-of-a-kind styles og dermed forlænger Designers Remix tøjets levetid samtidig med, at det reducerer spild.

Udover den nye kollektion indeholder pop-uppen også en række kunstinstallationer, der ligeledes sætter fokus på upcycling, og er tilgængelig i Selfridges, London indtil midten af september.

Den nye kollektion kan udover i Selfridges, London kun købes på brandets egen webshop.

Foto: Designers Remix