Rains åbner ny flagskibsbutik

Tiden står ikke stille hos den danske modevirksomhed, der den seneste tid har løftet sløret for flere nyheder.

“Det regner i København.”

Sådan skriver modevirksomheden Rains i et Linkedin-opslag. Det fashionable regntøjsmærke åbner nemlig en ny flagskibsbutik i hjertet af København – nærmere bestemt knudepunktet på Strøget: Amagertorv.

Udover et inspirationsunivers vil butikken også fungere som en platform for kommende samarbejder og pop-ups.

Det er dog ikke det eneste nye, der er sket hos Rains. Den seneste tid har modevirksomheden både lanceret et nyt VR-koncept og et samarbejde med modebrandet Wood Wood.

Foto: Rains Flagship Store
Foto: Rains Flagship Store

Foto: Rains