En øget efterspørgsel får nu Zalando til at udvide deres sortiment med avancerede moderne brands.
Zalando har i den senere tid oplevet en stigende efterspørgsel på designerbrands, og onlinegiganten efterkommer nu kundernes ønske.
“På vores vej imod at blive ’The Starting Point for Fashion’, hvilket er fokus for vores forretningsstrategi, ønsker vi at tilbyde alt, hvad vores kunder finder relevant. Det være sig designerbrands fra top til tå, eller et outfit sammensat af styles til lavere priser, som er beriget med et Premium signaturstykke,” udtaler Lena-Sophie Röper, der er Head of Premium hos Zalando.
Blandt de nye designerbrands fremhæver Zalando de tre danske mærker: Han Kjøbenhavn, Cecilie Cph og Decadent Copenhagen. Men også andre nye premium-mærker har fundet vej til Zalandos udvalg:
“I løbet af de sidste tre år har vi konstant løftet sortimentet, øget dets lokale relevans og identificeret nye spændende brands til vores 28 millioner kunder. Denne sæson har vi fokuseret på avancerede moderne brands som MM6, Phillip Lim, Vivetta og Victoria Beckham samt lokale helte, såsom Marc Cain (DE), Repetto (FR), Liu Jo (IT) og Decadent Copenhagen (DK),” siger Lena-Sophie Röper, Head of Premium hos Zalando.
Premium-kategorien er, ifølge Zalando, en af de hurtigst voksende afdelinger hos virksomheden. De regner med flere lignende udvidelser indenfor området i fremtiden.