Site icon Branchebladet TØJ

Bestseller optimerer produktportefølje

Bestseller kan nu annoncere tilføjelsen af et britisk mode- og interiørbrand til sin produktportefølje.

Bestseller meddeler, at koncernen nu udvider sin produktportefølje med det britiske brand Toast, som laver tøj til kvinder.

“Vi er stolte af at byde Toast velkommen til vores Bestseller-familie. Som modeforhandlere har vi været imponeret over virksomheden i nogen tid, og vores møder med ledelsen har bekræftet potentialet og dokumenteret, at det er et solidt firma med gode værdier og gode mennesker,” udtaler CEO i Bestseller og ejer, Anders Holch Povlsen, i en pressemeddelelse.

Læs også: Baum und Pferdgarten udvider sin produktportefølje

Toast-mærket blev etableret for tyve år siden, og har i dag 13 butikker fordelt i Storbritannien. Derudover bliver brandets produkter solgt gennem engros- og onlinekanaler.

Toast bliver en del af Bestsellers produktportefølje, men vil forblive en selvstændig enhed med sine eksisterende medarbejdere, der fortsat vil drive Toast-selskabet.

Bestseller forventer, at partnerskabet bliver gensidigt gavnligt og ser frem til at støtte Toast i den nuværende vækstfase med erfaring og viden på globalt plan.

Erhvervelsen af Toast er underlagt lovgivningsmæssig godkendelse og forventes afsluttet inden for fire til seks uger.

Exit mobile version