Ligger løsningen i lovgivningen? Den uafhængige tænketank Tekstilrevolutionen stiller skarpt på problemstillingen i deres klumme her.
Hvor ofte overvejer du om, du skal have sikkerhedssele på, når du skal køre i bil?
I 1976 blev det lovpligtigt at køre med sikkerhedssele i Danmark. Der var splittelse og ramaskrig. Men man gjorde det alligevel for ikke at få bøder. I dag kan mange sikkert ikke forestille sig at starte en bil uden at have sikkerhedssele på. Vi er vant til at tænke, at vi først skal overbevises for derefter at ændre adfærd. Sommetider kommer det i omvendt rækkefølge: Vi bliver tvunget og ændrer derefter overbevisning.
Måske er tvang den hurtigste vej til at ændre vores mindset og skabe den nødvendige forandring, som vores planet har brug for.
Historisk er tekstilindustrien gået under radaren, når snakken er faldet på regulering, men for nylig har EU-Kommissionen fået øjnene op for industrien. Det resulterer i en hastig produktion af lovgivning fra EU’s side, der ikke er set før. Det betyder, at tekstilindustrien i løbet af de næste få år skal have langt mere styr på, hvor de får deres produkter fra, hvad disse produkter har af miljøaftryk, og hvor længe de kan holde.
Ligger løsningen i lovgivningen?
Svaret er både ja og nej.
Ja, fordi bunden af tekstilindustrien ikke kommer til at ændre sig, medmindre de bliver presset til det. Hvis ikke vi stiller faste krav, kommer modemaskinen til at køre videre i samme spor – omend det måske bliver krydret med grønne logoer, floskler og marketingsstunts. EU-Kommissionen er fast besluttet på at gennemføre deres “Fast Fashion Out of Fashion”-rejse. Her kommer lovgivningen til at gøre en stor forskel – lige pludselig skal der være styr på, hvordan produkterne er lavet, hvor høje miljøaftryk der er forbundet med dem – og incitamenterne for at skifte forretningsmodel (for eksempel reparation, gensalg og andet) vil blive stadig stærkere.
Nej, fordi det ikke er lovgivningen alene, der kommer til at redde os. Det kommer til at tage tid, før alle regler er besluttet, implementeret og håndhævet. Selvom der kommer en masse lovgivning fra EU i disse år, kan vi ikke løse det hele med regler. Vi lever i en verden, hvor vi er drevet af at tjene flest muligt penge. Derfor har vi brug for at ændre vores mindset og formål. Hvis ikke vi gør det, er det let at forestille sig, at det bliver et slags våbenkapløb mellem virksomheder og EU om hvem, der kan finde eller lukke huller i lovgivningen.
Ro i maven kommer af overblik og forankring
Den reelle forandring sker ikke, når virksomhederne venter på, at andre gør noget og slæber fødderne, når de går. Den reelle forandring sker, når bæredygtighed er forankret i ledelsen og i organisationen. Når bæredygtighed bliver prioriteret ledelsesmæssigt, strategisk og økonomisk.
Den gode nyhed er, at den enkleste (ikke den nemmeste) måde at leve op til lovgivningen på er at forankre bæredygtighed i virksomheden. De initiativer, der helt naturligt vil følge af en sådan omlægning, vil tage virksomheden meget langt i forhold til lovgivningen.
For de virksomheder, der forstår alvoren af de kriser, vi står i og har en ledelse, der er parat til at prioritere at gøre noget ved det, kommer lovgivningen ikke til at ændre så meget. Her skal der hjælp, viden og støtte til, så de kan rykke i et endnu hurtigere tempo end, hvad der sker i dag, så de kan sætte nye standarder og være forbilleder for, hvordan man kan drive en økonomisk bæredygtig forretning, der er sund for mennesker og planeten. Fra et virksomhedsperspektiv kommer lovgivningen fra EU til at rulle ind i et hastigt tempo. Det er svært for os at forestille os, at det ikke giver nogle svedige håndflader og en mærkelig følelse i maven rundt omkring i CSR-afdelingerne.
Den ultimative ro i maven kommer dog ved at forankre bæredygtighed i hele virksomheden. Det kræver, at bæredygtighed bliver prioriteret – også økonomisk. Lovgivningen i sig selv er ikke det, der kommer til at redde os, men måske er det lovgivning, der skal til for at industrien ændrer mindset og tager sin sikkerhedssele på.
Brug for klarhed?
Få en indikator for, om du er klar til EU’s Tekstilstrategi med Tekstilrevolutionens ’Fit For EU-test’. Det er ganske gratis at få en pejling af, hvor travlt du har.
Foto: PR. Grafik: pej gruppen