Danskerne frygter for deres privatøkonomi og køber mindre, end de plejer. Men det er afgørende at holde hjulene i gang med onlineshopping tilpasset hjemmelivet.
Artiklen er skrevet af Louise Byg Kongsholm. Artiklen er et debatindlæg, der også er bragt i jyllands-posten.
Alt imens den altoverskyggende frygt for både den kortsigtede og langsigtede effekt af pandemien rammer os alle, så står detailhandlen forrest i køen, når der uddeles kriseklø. En perfekt storm bestående af lukkede storcentre, begrænsede besøg i butikkerne og tøvende forbrugere, der holder pengene på kontoen af frygt for en usikker fremtid.
En række forbrugsundersøgelser gennemført under nedlukningen af Danmark viser ikke overraskende, at danskerne har ændret adfærd – fra den ene dag til den anden. Mere end 55 procent af de adspurgte i en Nordea-undersøgelse siger, at de har ændret adfærd.
Konkret er der flest, der holder sig væk fra fritidsaktiviteter, sport og træning, men folk fester også mindre og spiser mindre ude. Danskerne bruger også mindre offentlig transport og undgår sammenkomster med venner og familie. Langt de fleste har til gengæld øget køb af dagligvarer og flere ønsker at spare mere op, end de plejer.
Hver fjerde danske har udskudt eller undladt at købe forbrugsvarer såsom tøj og tilbehør til boligen ifølge Mindshare. Dagligdagens små luksusgoder er også blevet fravalgt, og selv om mange butikker stadig holder åbent, så har mere end hver tredje dansker undladt at købe sko og tøj, mens hver femte har fravalgt at købe produkter til personlig pleje. Det hænger helt naturligt sammen med, at næsten hver anden dansker frygter for familiens privatøkonomi.
Så stor en ændring har naturligivs konsekvenser for de danske butikker. Kritiske røster siger, at pandemien og den tilhørende forbrugskrise egentlig blot har været som at hælde tændvæske på et bål i brand, og at mange butikker i forvejen ville være brændt ned før eller siden. Mange banker sidder lige nu med den ubehagelige opgave at vurdere butikkernes ønske om udvidelse af kassekreditten. Vil den kunne overleve under normale omstændigheder, eller kan den lige så godt lukkes med det samme?
Når mange fysiske butikker er lukket, eller har åbent med ganske få besøgende, er udfordringen at skabe grundlag for et løsningsorienteret forbrug hjemmefra – og gerne med en lille snert af oplevelse og hygge, så der er lidt til feel-good-kontoen. Der er heldigvis allerede mange eksempler på, at det godt kan lade sig gøre. Både med relevant markedsføring, tilpasning af produktsortiment til hjemmelivet og mere fleksible afhentnings- og leveringsløsninger. Danskerne shopper i denne krisetid for alvor på nettet, og Postnord har mere travlt end til Black Friday og jul. Så danskerne bruger stadig penge – bare på en anden måde.
Butikkerne er lige nu helt afhængige af lokale, digitale initiativer. Facebookgrupper med dagens takeaway-tilbud fra lokale restauranter. Cityforeninger, der i al hast får etableret fælles webshop og levering for byens butikker. Større kæder, der fremrykker planer om klik-og-hent eller hjemmelevering – for alt fra dagligvarer til planter.
Hos forbrugerne er den første nervøsitet ved at bestille varer online eller tegne et digitalt abonnement afløst af et reelt behov for at få løst hverdagens praktiske udfordringer uden for meget menneskekontakt. De kunder, der før var tilbageholdende, springer nu ud i det – og de bliver heldigvis positivt overraskede. For når først både butikker og forbrugere har opdaget fordelene ved nethandel, levering og abonnement, så hænger det ved. Og det betyder, at rigtig mange forretninger skal tænke anderledes i fremtiden, hvis de skal overleve på lidt længere sigt. Efter coronakrisen er online shopping nu noget, alle skal kunne.