Bæredygtighed i modebranchen kræver mere end nye materialer; det kræver en systemisk genstart. To førende eksperter forklarer her, hvorfor vejen frem går gennem benhård disciplin og et opgør med hurtige trends.
Den danske modebranche befinder sig i en nedadgående spiral præget af overproduktion og faldende priser, mens nye EU-reguleringer presser virksomhederne til at handle. I bogen ’Kreativitet som fælles sprog’ (pej gruppen, 2026) kaster professor Lene Tanggaard og forsker Else Skjold et kritisk blik på, hvordan vi genfinder værdien i tekstilerne. For Lene Tanggaard handler det om at forstå, at kreativitet ikke er en guddommelig indskydelse, men et stykke ”rugbrødsarbejde”, der kræver vedholdenhed. I en branche, der ofte forelsker sig i den første glimtende idé eller den nyeste trend, er det netop evnen til at blive i den opslidende implementeringsfase, der adskiller succes fra fiasko.
Else Skjold, der er lektor ved Det Kongelige Akademi og en markant stemme i debatten om cirkulær økonomi, ser den grønne omstilling som branchens største innovationsmulighed – et kreativt benspænd. Hun peger på, at vi skal ”tilbage til fremtiden” ved at genopdage respekten for materialer, som den eksisterede før fast fashion-æraen. Dengang var tøj dyrere, og en større del af budgettet gik til vedligeholdelse og reparation – det, vi i dag kalder cirkulære forretningsmodeller. For modevirksomhederne betyder det, at de skal stoppe med kun at kigge på materialeskift og i stedet fokusere på hele værdikæden: fra design og holdbarhed til brugervenlighed og branding.
Opgøret med myten om det tidløse design
En af de største fælder i branchens bæredygtighedsarbejde er ifølge Else Skjold troen på, at ”tidløst” eller ”basic” design automatisk giver længere levetid. Hendes forskning i garderobevaner viser, at det sjældent er tilfældet. Reel bæredygtighed opstår gennem bedre produktudvikling, højere kvalitet og en dyb forståelse for, hvordan tøjbrugere rent faktisk agerer. De fleste mennesker skifter sjældent stil: De er optaget af, hvordan tøjet passer til deres krop, alder og livssituation. Derfor skal designere turde designe til rigtige mennesker frem for flygtige trends.
Lene Tanggaard supplerer med vigtigheden af mestring. Originalitet i design opstår, når man tør stå ved sit håndværk og sin egen linje. Hun betoner, at det er lige så vigtigt at kunne afslutte en proces, som det er at holde den åben. I en kreativ branche kan det være fristende at blive i idéfasen, hvor alt er muligt, men momentum skabes ved at træffe de svære beslutninger og føre dem ud i livet. Det kræver mod at prioritere sine kræfter og vælge de projekter, der reelt kan rykke noget – både for virksomheden og for planeten.
Strategiske råd til branchens aktører For at navigere i denne komplekse omstilling giver Else Skjold og Lene Tanggaard i bogen en række konkrete råd til både erfarne og unge kreative i modebranchen:
• Til de erfarne: Kend jeres kunder og ryd op i kollektionerne. Vælg færre materialer og optimer processerne i stedet for at sprede jer for tyndt. Brug jeres erfaring til at reflektere over, hvor I skaber den største værdi, og tør give plads til næste generation – ikke kun for at lære fra jer, men også for selv at lære nyt.
• Til de unge: Find den forandring, I vil drive, og gør den til en del af jeres daglige arbejde. Ingen kan løfte den grønne omstilling alene, så skab samarbejder på tværs af faggrænser. Husk, at inspiration skal være brændstof, ikke en skabelon; find jeres egen stemme og bliv dygtige til jeres håndværk.
Den grønne omstilling kræver en ny form for kreativ ledelse, hvor ledere ikke blot sætter retningen, men også skaber den psykologiske tryghed, der skal til for at turde fejle undervejs. Diskussioner og uenigheder i designprocessen skal ikke ses som barrierer, men som naturlige steder, hvor de mest holdbare løsninger opstår. I sidste ende er kreativitet det fælles sprog, der kan bygge bro mellem de politiske krav, de teknologiske muligheder og menneskets behov for skønhed og mening.
Perspektiverne udfoldes yderligere i David Andersens nye bog ‘Kreativitet som fælles sprog,’ hvor han samler erfaringer og cases om, hvordan designmetoder kan bruges til at skabe samarbejde, innovation og langsigtet værdi på tværs af brancher.
Foto: Unsplash






