3 hurtige

2 indkøbere

Skrevet af Pernille Maibom Christensen

Jesper Bebe Nielsen

Jesper Bebe Nielsen

Buying Manager hos butikskæden Nielsens

Hvordan køber I ind til sæsonen AW 21/22?

Normalt disponerer vi de store leverandører på salgsmøder inden messerne, så vi har tid til at besøge vores mindre leverandører i København. Denne sæson følger
vi samme skabelon som tidligere. Der plejer at være to til tre butikschefer på vores indkøbsmøder med leverandørerne. I år vil antallet af deltagere blive skåret ned af hensyn til Covid-19.

Hvordan er jeres indkøbsproces påvirket af Covid-19?

Vi har en del varer i vores 16 butikker, som vi ikke har kunnet sælge grundet nedlukningen. Disse varer er vi nødt til at sælge til efteråret 2021 alt efter, hvornår butikkerne må åbne igen. Derfor vil vores budgetter blive tilrettet den aktuelle situation.

Hvilke produkter vil I gå efter at købe ind til sæsonen AW 21/22?

I løbet af 2020 har vi oplevet et stort fald i salget af herretøj til business og festlige lejligheder, som for eksempel julefrokoster. Derimod har vi oplevet en øget efterspørgsel på casual-wear. Det vil derfor også kunne ses i vores indkøb til sæsonen AW 21/22.

Anne Bertram

Anne Bertram

Ejer af webshoppen Springstorie.dk

Hvordan køber I ind til sæsonen AW 21/22?

Mange af vores indkøb med de brands, vi har haft med hele vejen, kan gøres ved hjælp af en lookbook og en telefonsamtale. Ved nye eller større brands vælger vi at afholde små intime møder. Vi kan sagtens håndtere og tilpasse vores indkøb, så vi overholder alle retningslinjer.

Hvordan er jeres indkøb påvirket af Covid-19?

Vores indkøb er som sådan ikke påvirket af Covid-19. Vi tror på, at fremtiden ser lysere ud og køber derfor stadig ind efter vores mavefornemmelse. Det er klart, at vi lige nu ikke sælger meget festtøj, men vi tror på, at det ser anderledes ud inden alt for længe.

Hvilke produkter vil I gå efter at købe ind til sæsonen AW 21/22?

Vi vil gerne finde det helt rigtige brand, der kan supportere os med sneakers. Vi har lige nu et godt samarbejde med Garment Project, men mangler et brand med fuldt fokus på sneakers-delen. Derudover kommer vi også til at kigge på overtøj. Her vil vi gå efter noget med knald på, som skiller sig ud fra mængden.