For at muliggøre Zalandos vækstambitioner har virksomheden ansat en intern profil i en nyoprettet rolle som Chief Operating Officer. Samtidig får virksomheden ny CFO.
Zalando får pr. 1. marts 2022 ny COO. Valget er faldet på David Schröder – tidligere CFO – der i den nyoprettede rolle som Chief Operating Officer skal have fokus på at opbygge og skalere unikke kapaciteter og muliggøre virksomhedens vækst. Det skriver Zalando i en pressemeddelelse.
Derudover er Dr. Sandra Dembeck blevet udnævnt til ny Chief Financial Officer for koncernen.
Om ændringerne siger Cristina Stenbeck, forkvinden for Zalandos bestyrelse:
“Det nye setup vil give Zalando endnu bedre mulighed for at drive forretningen tættere på visionen om at være udgangspunktet for mode. Bestyrelsen ser meget frem til at arbejde med David Schröder i hans nye rolle som COO efter hans store bidrag som CFO. Vi er også stolte over at sige velkommen til Dr. Sandra Dembeck som CFO. Vi er sikre på, at dette team vil bidrage til virksomhedens vækstambitioner og bygge videre på den stærke iværksætterkultur for at skabe langsigtet værdi for kunder, partnere og shareholders.”
Den nye ledelsesopsætning træder i kraft den 1. marts 2022
Foto: David Schröder (tv) og Dr. Sandra Dembeck (th)