Ifølge domskendelsen har sportsmærket brudt konkurrencelovens forbud mod bindende videresalgspriser. Nu vil brandet anke dommen.

Retten i Aalborg idømte fredag den 7. maj 2021 det danske sportsbrand Fusion ApS en bøde på 500.000 kroner for overtrædelse af konkurrencelovens forbud mod bindende videresalgspriser. Det skriver nordjyske.dk, der har informationerne fra bagmandspolitiet.

Det var en forhandler, der i 2017 henvendte sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrrelsen med materiale, der viste, at der kunne være tale om en overtrædelse af konkurrenceloven. Byretten i Aalborg fandt det bevist, at sportsbrandet tilbage i 2017 skulle have indgået en aftale med en forhandler med det formål at begrænse konkurrencen.

Udover bøden på 500.000 kroner får en ledende medarbejder i Fusion ApS en personlig bøde på 50.000 kroner for at have stillet krav til forhandleren om, hvilke mindstepriser der skulle anvendes til videresalg til kunderne.

Ifølge Nordjyske vil Fusion ApS anke dommen.

Foto: Pexels