Levi Strauss & Co. har netop offentliggjort, at de vil igangsætte en ny strategi, der sigter mod en halvering af brandets samlede vandforbrug. Målet skal nås inden 2025.

Michael Kobori, vicepræsident for bæredygtighed hos Levi Strauss & Co., forklarer til nyhedsmediet Sportswear International, hvordan det verdenskendte jeans-brand vil reducere mængden af virksomhedens vandforbrug i fremstillingen af produkter ved udgangen af 2025.

Halveringen af mængden af vandforbruget skal ske i fremstillingen af brandsene Levi’s, Dockers, Signature by Levi Strauss & Co. og Denizen. Derudover ønsker Levi Strauss & Co. også at øge adgangen til rent og sikkert drikkevand for lokalsamfundet ved jeans-virksomhedens indkøbssteder.

I håbet om at nå målet om reducering af vandforbruget, fortæller vicepræsidenten, at Levi Strauss & Co. blandt andet vil forsætte arbejdet med udvikling og udvidelse af programmer, som er designet til at reducere vandforbruget. Alene i 2018 tredoblede Levi Strauss & Co. antallet af godkendte R&R-faciliteter (Recycle and Reuse), forklarer han yderligere.

Michael Kobori fortæller også, at Levi Strauss & Co. er af den overbevisning, at forbrugerne i dag er meget interesserede i klimaproblemstillinger som eksempelvis reducering af mængden af vandforbrug. Samtidig med at Levi Strauss & Co. mener, at forbrugerne i fremtiden vil have et mere bæredygtighed mindset i købsbeslutningen, tror brandet på, at deres initiativ vil blive modtaget succesfuldt.