Netværksorganisationen Global Fashion Agenda har indgået et nyt samarbejde med UN Climate Change secretariat for at fremskynde modeindustriens klimaindsats. 

Der er et stort behov for forandringer i den globale modeindustri, når det kommer til klimaindsatsen. Derfor indgår Global Fashion Agenda (GFA) og UN Climate Change secretariat (UNFCCC) nu et samarbejde, hvor de vil øge effekten af ‘UN Fashion Industry Charter for Climate Action’. Charteret har til formål at skubbe modeindustrien hen mod nul-udledning af drivhusgasser inden 2050 som et led i at holde den globale opvarmning under 1,5 grader. Det skriver organisationerne i en fælles pressemeddelelse.

“GFA bestræber sig på at skabe effektfulde partnerskaber, der kan fremskynde modeindustriens transformation hen mod en nul-udlednings virkelighed. Derfor er vi glade for at samarbejde med UNFCCC, da deres Fashion Charter er et essentielt værktøj i forhold til at mobilisere de nødvendige forandringer i industrien. Gennem vores samarbjede håber vi på at samle vigtige stakeholders i modebranchen, core fashion stakeholders, skabe samarbejder og levere endnu dybere indsigter og vejledning for at skabe fremskridt,” udtaler Federica Marchionni, CEO i Global Fashion Agenda, i pressemeddelelsen.

Samarbejdet bliver blandt andet tydeligt i de to organisationernes fora, herunder GFA’s Global Fashion Summit og UNFCCC’s årlige Conference of Parties (COP). Gennem disse fora vil organisationerne samarbejde om at samle ledere og stakeholders i modebranchen for at facilitere videndeling, værdifulde partnerskaber og implementering af tiltag, der er nødvendige for at nå målene i ‘the Fashion Charter’.

Om samarbejdet udtaler Niclas Svenningsen, Climate Action manager hos UNFCCC:

“Vi er glade for muligheden for at forstærke vores samarbejde med Global Fashion Agenda. Klimakrisen er i dag det vigtigste problem for modeindustrien. Mens ‘the Fashion Charter’ samler en bred vifte af stakeholders, for at de kan arbejde sammen om løsninger, er Global Fashion Agenda et vigtigt mødested for bredere bæredygtighedsdiskussioner i modebranchen. Vi ser mange muligheder for at styrke og sætte fokus på både bæredygtigheds- og klimaarbejde gennem dette samarbejde.”

 

Hjælp til at opnå klimamål

På det kommende Global Fashion Summit-arrangement, der afholdes i København den 7. til 8. juni 2022, vil temaet være ‘Alliances For a New Era’. Her vil man bestræbe sig på at skabe samarbejder i modeindustrien, og på tværs af brancher, i forsøget på at fremskynde overgangen til mere positive fremtidsudsigter.

UNFCCC vil bidrage til arrangementet gennem ‘the Fashion Charter’. Organisationen vil dele indsigter om sine fremskridt, og hvilke fremtidige løsninger der er brug for. UNFCCC vil også holde sit årlige ‘Fashion Charter’ møde under Global Fashion Summit. Her bliver relevante eksperter indkaldt, der blandt andet skal diskutere værktøjer, som kan hjælpe modebranchen med at opnå de klimamål, der er angivet i ‘the Fashion Charter’.

Udover Global Fashion Summit kommer GFA og UNFCCC også til at samarbejde om at løfte publikationer og rapporter, som for eksempel Fashion CEO Agenda, og oplyse om Fashion Charter-møder under COP27 med henblik på at skabe opmærksomhed hos ledere omkring de mest presserende problemer og prioriteter.

 

Foto: GFA, UNFCCC